Ud af sengen – ud af hjemmet

Traditionelt handler voksenlæring om annoncerede kurser i klasserum eller værksteder. Men den økonomiske krise har overbevist nogle voksenundervisere og folkeoplysere om, at den første og ofte svære opgave er at få borgere ud af deres seng, ud af deres hjem, ud af social isolation.

Af Michael Voss

"Vi kombinerer læring med let fysisk aktivitet og skaber relationer mellem mennesker – også på tværs af generationer,” fortæller Ana Miguel fra Portugal.

Sidste oktober deltog jeg i en europæisk konference i Bruxelles om, hvordan man skaber kendskab til og interesse for voksenlæring (ARALE projektet). På konferencen lyttede jeg til mange erfaringer, og jeg interviewede nogle af deltagerne. 

Isolation og depression
Da jeg var kommet tilbage til København, gik det op for mig, at to af mine interviewpersoner havde haft nøjagtig den samme pointe, fuldkommen uafhængigt af hinanden.
“Vi oplever en meget hård krise i Portugal i disse år. Mange mennesker har ikke arbejde, og de er fattige. Det får mange til at blive hjemme hele dagen. De bliver socialt isolerede. Alene det at få dem ud af deres hus eller lejlighed er et stort skridt. Men det kan blive det første skridt imod yderligere aktivitet og læring.”
Det fortalte Ana Miguel fra Portugal.
Italienske Valeria Caravella sagde det på denne måde: ”I den aktuelle nedgangsperiode er det svært at tiltrække deltagere til voksenundervisning. Det er ikke bare et økonomiske spørgsmål; mange er nedtrykte. De drikker for meget, og de slås – og de leder bestemt ikke efter kurser og undervisning. Det er derfor, vi fandt på at involvere hele familien.”

Lærer og skaber relationer
Ana Miguel og Valeria Caravella har valgt hver deres egen made at håndtere denne situation på.
I Torres Vedras, 50 kilometer nord for Lissabon organiserer Ana Miguel byvandringer – ikke for turister, men for byens egne borgere.
”Hver vandring har et tema. Det er en åben invitation. Man behøver ikke tilmelde sig; man skal bare møde op, og man beslutter selv, om man også kommer næste uge.
”Vi besøger f.eks. en kunstudstilling og får en introduktion til de udstillede genstande. En anden aften besøger vi en lokal forening, og formanden fortæller om deres aktiviteter. Eller vi går hen til et sted af historisk betydning sammen med en historiker,” siger Ana Miguel.
Det er en uformel, selvorganiseret borgergruppe, “andar na rua” (“gå i gaderne”), som forbereder vandringerne.
”Vi har ikke nogen medlemmer, ikke noget program, ingen kurser. I stedet kombinerer vi læring med let fysisk aktivitet. Oven i det skaber vi relationer mellem mennesker – også på tværs af generationer,” fortæller Ana Miguel.

Indstillingen til andre mennesker
Valeria Caravella arbejder for IRSEF i Foggia i det sydøstlige Italien. Mange unge får en faglig uddannelse på IRSEF. Valeria Caravella og hendes kolleger bruger dem som en bro til at inddrage de voksne, deres forældre i aktivitet og læring.
Først opfordrede de forældrene til at komme på skolen og se, hvad det er, deres børn lærer. Næste skridt var at invitere dem til en fest, hvor voksne og unge skulle lave maden sammen.
”Det var simple tiltag, men de havde et læringsaspekt, siger Valeria Caravella
Derefter fulgte håndværks- og husflidsaktiviteter og besøg på museer.
”På den måde fik aktiveret dem og bragt dem sammen, og de begyndte at ændre indstilling til hinanden og til uddannelse. Jeg tror, det lykkedes os at skabe en fornemmelse af fællesskab, hvor de delte og lærte af hinandens erfaringer og kunnen,” siger Valeria Caravella.

Kontrol med egen læring
I Irland har krisen ramt stort set lige så hårdt som i Italien og Portugal, og Berni Brady fra AONTA’s, den irske paraplyorganisation for voksenlæring, bekræfter Miguels og Caravellas observationer.
”Livslang lærings aktiviteter er utroligt vigtige for at undgå, at mennesker bliver socialt isolerede. Det gælder især mænd, som har mistet deres arbejde efter et langt arbejdsliv i for eksempel byggeriet,” siger hun.
Hun fortæller om et projekt, som har været  meget succesfuldt. Det hedder ”Men’s Sheds” (mandeskure). Det er ikke en uddannelsesinstitution, men man indbyder mænd til at udføre håndværksarbejde sammen efter eget valg. Som en del af arbejdet deler de deres viden og kunnen-
Derudover diskuterer de problemer med helbredet og social isolation og får råd og vejledning.
Dr. Lucia Carragher har publiceret en videnskabelig rapport om ”Men’s Sheds” med titlen ”At lære i en lokalsamfunds-sammenhæng.” Hun skriver bl.a.:
”I skurene føler mændene, at de har en kontrol over deres læring, som de ikke finder i traditionelle undervisningssammenhænge, og først og fremmest har de deres eget sociale rum. Det er betegnende, at hvor kun knap en tredjedel sagde, at de havde positive uddannelsesoplevelser fra skolen, så var to tredjedele opsatte på at få flere læringsmuligheder i Men’s Sheds.
De fleste foretrækker at lære “hands-on” i praktiske situationer i en gruppe, der primært, men ikke udelukkende, består af mænd. Mændene i undersøgelsen udtrykte også, at de foretrak læring omkring egne interesser, på ekskursioner, i små grupper, med henblik på uddannelsesbeviser og som forberedelse til yderligere uddannelse.