Mindre personale og færre nye bøger og andet materiale. Det vil blive konsekvenserne af, at kommunerne sparer på bibliotekerne, fremgår det af en undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening.
Det er ikke kun den folkeoplysende voksenundervisning, som kommunerne sparer på. Også den folkeoplysning, som bibliotekerne står for, må skære ned. Danmarks Biblioteksforenings nye undersøgelse af bibliotekernes budgetter for 2015 viser, at to tredjedele af landets kommuner også næste år sparer på bibliotekerne.
Besparelserne rammer nemlig først og fremmest på personale, fulgt af materialer og nogle steder åbningstider.
Et udadvendt og aktivt bibliotek
”Der oprigtigt talt ærgerligt, at man i mange kommuner ikke er mere bevidste om, hvor vigtige opgaver biblioteket løser for vores samfund i tillæg til den klassiske biblioteksservice. Man skal gøre sig klart i kommunerne, at nedskæring af antallet i personalet står i stærk modsætning til ønsket om at sikre et udadvendt og aktivt bibliotek, som kan sikre borgene indsigt og viden samt et sted med plads til kultur og foreningsliv og den demokratiske samtale,” siger formanden for Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen i forbindelse.
Steen B. Andersen tilføjer:
”Bibliotekerne er rigtig, rigtig gode til at omsætte noget svært tilgængeligt til noget let forståeligt. Det er der i den grad behov for det digitale område, hvor bibliotekerne i naturlig forlængelse af deres traditionelle virksomhed sikrer borgerne adgang til viden og kulturoplevelser.
Biblioteket er den mest besøgte kulturinstitution, hvis ekspertise, samlinger og netservices samt meget lange åbningstider sikrer reel demokratiudvikling her i landet.”