Svensk folkeoplysning skal være for alle

Politikerne stiller krav til svensk folkeoplysning. Højskoler og oplysningsforbund bliver kontrollerede og evaluerede. I de kommende år skal folkeoplysningen nå ud til alle grupper i det svenske samfund, lyder kravet.

Af Michael Voss

”Rigsdagen giver folkeoplysningspolitikken sit eget mål og styrker formålet om at sikre folkeoplysning for alle. Opfordringen til folkeoplysningen om udvikle sig på spørgsmålene om mangfoldighed og lighed føles både naturligt og velkomment,” siger Britten Månsson-Wallin, der er generalsekretær i Folkbildningsrådet.

For første gang har den svenske Rigsdag vedtaget et overordnet mål for folkeoplysningen: ”Folkeoplysningen skal give alle muligheder for sammen med andre at øge deres viden og dannelse med henblik på personlig udvikling og deltagelse i samfundet.”
Det sker på baggrund af analyse af de folkeoplysende aktiviteter, som henholdsvis studieforbund (dansk: oplysningsforbund) og højskoler står for. Folkeoplysningen er mangfoldig, men der er grupper i samfundet, som er mindre godt repræsenterede.
Derfor pålægger politikerne nu folkehøjskoler og studieforbund at sikre, at folkeoplysningen er tilgængelig også for mennesker med lave indkomster. Flere mænd i 30-50 års alderen skal inddrages, og det samme gælder unge kvinder, mennesker født uden for Sverige og handicappede.

Fire formål
Det ny mål blev vedtaget sammen med en række andre ændringer af den svenske folkeoplysningslov i juni - inden valget. Indtil da var de officielle retningslinjer formulerede som fire formål og syv arbejdsområder.
I den nye lov fastholder man også fire formål, som folkeoplysningen tilsammen skal leve op til. Det er stort set de samme fire formål, dog er den øgede mangfoldighed understreget i det ene af dem:

• At støtte aktiviteter, som bidrager til at styrke og udvikle demokratiet
• At bidrage til at gøre det muligt for en større mangfoldighed af mennesker at påvirke deres livssituation og skabe engagement til deltagelse i samfundsudviklingen (ny tilføjelse i kursiv)
• At bidrage til at udjævne uddannelseskløfter og hæve dannelses- og uddannelsesniveauet i samfundet
• At bidrage til at udbrede interessen for og øge deltagelse i kulturlivet

Mindre detailstyring
Op til lovændringen har de folkeoplysende organisationer kritiseret de syv politiker-definerede arbejdsområder. På den ene side var arbejdsområderne dækket ind af de fire formål, og på den anden side kunne de udgøre en snærende og unødig detailstyring af den folkeoplysning, hvis grundtræk er, at den er fri og frivillig, sagde organisationerne.
Det ønske har Rigsdagen nu opfyldt, og de syv arbejdsområder er taget ud af loven.

Uafhængig evaluering
En anden anledning til, at man satte en lovrevision i gang, var kritik af, at kontrollen og evalueringen af folkeoplysningen og dens opfyldelse af formål og arbejdsområder ikke var god nok. Kritikken kom blandt andet fra Rigsrevisionen.
Kontrollen lå primært hos Folkbildningsrådet, der er en uafhængig organisation, etableret af studieforbund og folkehøjskoler, men som samtidig har en række myndighedsopgaver, bl.a. omkring fordelingen af den statslige støtte.
I fremtiden skal to statslige institutioner gennemføre grundige evalueringer, samtidig med at Folkbildningsrådet fortsat arbejder med at indsamle dokumentation.

Velkomment
De fleste aktører inden for folkeoplysningen er tilfredse med ændringerne:
”Rigsdagen giver folkeoplysningspolitikken sit eget mål og styrker formålet om at sikre folkeoplysning for alle. Opfordringen til folkeoplysningen om udvikle sig på spørgsmålene om mangfoldighed og lighed føles både naturligt og velkomment,” siger Britten Månsson-Wallin, der er generalsekretær i Folkbildningsrådet.

Grundighed og anerkendelse
Set med danske folkeoplysnings-briller er det påfaldende, hvor stort et ansvar politikerne tager for folkeoplysningen. Det gælder ikke kun de konkrete ændringer, men også den grundighed, regeringen og Rigsdagen er gået til sagen med.
Ændringerne indgår i en 70 siders tætskreven rapport, der analyser folkeoplysningen, dens rolle i samfundet, dens organisering og de nødvendige udviklingsspor. Rapporten er gennemsyret af en dyb anerkendelse af folkeoplysningens egenart – i forhold til formel voksenuddannelse – og af dens betydning for det svenske samfund.

Forskning
Det springer også i danske øjne, hvor omfattende en forskning i folkeoplysning, der finder sted i Sverige.

• Mellem 1991 og 2010 blev der i alt skrevet 74 doktor-afhandlinger om folkeoplysning.
• Siden 1990 har Linköping Universitet haft et nationalt ansvar for folkeoplysnings-forskningen.
• I de fem-årlige befolkningsundersøgelser af svenskernes frivillige arbejde og idebaserede engagement ser man også på, hvordan folkeoplysningen former det medborgerlige engagement
• Mellem 2007 og 2010 er der publiceret tre antologier (Folkeoplysningens nytte – et studie i kapitalformer i folkedannende virksomhed; Mobiliseringsdidaktik; Studieförbund og civilsamfund)