Succeshistorie fra daghøjskolerne

”Med en sjælden succes-rate på 90 procent har daghøjskolerne i Aarhus sat en tyk streg under, at de spiller en uhyre vigtig samfundsmæssig rolle, når det handler om at løfte unge videre til enten uddannelse eller beskæftigelse.”

Af Michael Voss

Elever på Idrætsdaghøjskolen IDA i Aarhus.

Disse ord indledte dagens leder i Århus Stiftstidende den 21. november. De rosende ord byggede på to artikler og en undersøgelse, som Sport- og Fritids-forvaltningen i Aarhus Kommune har gennemført.
I undersøgelsen har man blandt andet set på, hvad eleverne fra Aarhus’ fem daghøjskoler foretager sig et år efter, at de har afsluttet daghøjskoleforløbet. De fordeler sig således:

• 62 procent er i gang med en SU-berettiget uddannelse
• 28 procent er selvforsørgende
• 10 procent er på en eller anden form for overførselsindkomst

Vejledning
Kommunen konkluderer selv således i det notat, hvor de præsenterer undersøgelsen:
”Daghøjskolernes vejledende rolle for 2012-elever vurderes umiddelbart at være opfyldt. 95 % af eleverne synes, at daghøjskoleforløbet har hjulpet dem at blive klar over, hvad de skal i gang med efter daghøjskolen. Resultatmålingen bekræfter denne vurdering og der realistiske i planerne, da 62 % af eleverne er kommet i gang med en uddannelse ca. 1 år efter daghøjskoleforløbet.”

De velfungerende
Notatet fra kommunen understreger også, at de elever, der indgår i undersøgelsen, er relativt velfungerende unge:
”Det er ganske få elever (4 %), der var arbejdsløse i året op til daghøjskoleforløbet, da man ikke kan følge et daghøjskoleforløb via folkeoplysningsmidlerne, hvis man modtager dagpenge eller kontanthjælp. Eleverne har enten arbejdet, været under uddannelse eller på en højskole/daghøjskole/produktionsskole.”
Baggrunden for det er, at undersøgelsen kun omhandler den del af daghøjskolernes elever, som har mere eller mindre har valgt daghøjskole selv og på eget initiativ – for derefter at søge kommunal støtte til opholdet.

Kontanthjælps- og dagpengegruppen
En anden del af eleverne er visiteret til daghøjskoler fra jobcenteret eller andre dele af kontanthjælps- og beskæftigelsessystemet. De har ofte større problemer uddannelsesmæssigt, socialt, sundhedsmæssigt eller psykisk.
På Idrætsdaghøjskolen IDA udgør denne gruppe størsteparten af eleverne.  De indgår ikke i den aktuelle undersøgelse, men også på IDA har man gode resultater, oplyser forstander Lars Lerche, som også formand for Daghøjskoleforeningen.
IDA undersøger selv rutinemæssigt, hvad eleverne går i gang med efter afslutningen af daghøjskoleforløbet.
”Det kan svinge en smule fra år til år, men i det store hele deler de sig i tre lige store dele. En tredjedel går direkte over i arbejde eller SU-berettiget uddannelse. En tredjedel fortsætter i en eller anden form for afklaringsforløb , f.eks. virksomhedspraktik, og den sidste tredjedel har så store problemer, at de også bagefter er på overførselsindkomst og f.eks. under behandling for deres misbrug eller psykiske problemer,” siger Lars Lerche.