Snobrød danner ungdommen

Spejderliv og social kapital var noget af det, der var på dagsordenen, da Aarhus Universitet forleden bød ind til konference under overskriften ”Foreningsdanmarks og den folkelige oplysnings betydning for demokrati og social tillid”.

Af Helle H. Bjerregård

Unge fodboldspillere fra DGI viste deres evner for konferencedeltagerne foran Musikhuset i Aarhus.

Konferencens keynote speaker, den amerikanske professor Robert Putnam er vidt berømmet for sin teori om social kapital. Han kogte essensen af sin teori ned til: netværk giver værdi. Og netværk er netop noget af det, foreningslivet og folkeoplysningen er rigt på. Han fremhævede, at netværk giver:

• Højere/ bedre uddannelsesudbytte
• Økonomisk formåen
• Lavere kriminalitet
• Mere effektiv og mindre korrupt regering
• Bedre fysisk og mental sundhed
• Større livstilfredshed
• Bedre børnevelfærd

Fysisk samlingspunkt
I dagens mange paneldebatter, var spejderlivet rigt repræsenteret, og her blev snobrød flere gange diskuteret, som noget af det håndgribelige, man ser spejderlivet byde på – men som blot er det fysiske samlingspunkt, der er resultatet af samarbejde, læring og fordybelse.
Ifølge lektor Lars Torpe fra Aalborg Universitet, er der to forudsætninger for, at foreningsliv skaber demokratiske medborgere:

• Samarbejde og konfrontation af forskellige interesser
• Åbent og inkluderende fællesskab

Foreningsmodellen overlever
Flere af dagens debatter tog netop afsæt i, at foreningslivet kan have en ekskluderende effekt, hvis det ikke formår at tiltrække andre end dem, der allerede er foreningsvante.
Der var samtidig ret bred enighed om, at foreningsmodellen stadig er den organiseringsform, som selv nye netværk tyr til, såfremt de ønsker en formalisering, f.eks. når de når en vis størrelse. Ikke dermed være sagt, at foreningslivet ikke skal forny sig – men det skal bl.a. ske ved at dyrke forskelligheden og invitere den indenfor.

Rugekasser
I dagens anledning udgav Aarhus Universitetsforlag antologien ”Folkestyrets rugekasser” med bidrag fra såvel forskere som praktikere udi foreningsliv, demokrati og fællesskab. Fra DFS har udviklingskonsulent Agnethe Nordentoft skrevet et kapitel om folkeoplysningen som ramme for læring, med udgangspunkt i tre cases fra medlemsorganisationerne (Husflidsforeningerne, Daghøjskolerne og DATS).