Skaber uddannelsespolitikken underbeskæftigelse?

Vi har ikke alene en stor gruppe unge uden uddannelse og job. Vi har også mange unge, der uddanner sig til jobs, de ikke vil få. Det var budskabet i hovedtalen på konferencen ”Unge – veje og omveje til voksenlivet”

Af Annemarie Holm

"Øverst vil vi se de få ekskluderende, de veluddannede i de sikre og gode jobs, dernæst midtermassen, som vil sidde i usikre jobs, have mange jobskift og gentagne perioder uden arbejde, og længst nede på stigen de mange ekskluderede," sagde professor Robert MacDonald.

Robert MacDonald, der er professor i sociologi ved Teesside University i det nordøstlige England, indledte SFI’s konference i DGI-Byen den 5. februar.
Han afviste ikke, at uddannelse gavner. Uddannelse giver dannelse og udvikling. Men han udtrykte bekymring for den politik, som bliver ført over det meste af Europa, hvor uddannelse er et mantra, der skal løse problemet med de mange unge arbejdsløse.
Det bekymrer Robert MacDonald, at der tages udgangspunkt i statistikker, som forudser at der bliver færre jobs til de kort-uddannede. Han henviste til statistikker fra Storbritannien, som viser, at 29 % med en videregående uddannelse var ansat i ufaglærte jobs i 2001. I dag er tallet øget til 47 %.
De unge lever ikke alene med et arbejdsløshedsproblem, men også et underbeskæftigelsesproblem. De ansættes i jobs, de er overkvalificerede til.

Ekskluderende og ekskluderede
MacDonald illustrerede sine forskningsresultater med billedet af et timeglas. Arbejdsmarkedet vil efterspørge de veluddannede og de kort-uddannede
Øverst vil vi se de få ekskluderende, de veluddannede i de sikre og gode jobs, dernæst midtermassen, som vil sidde i usikre jobs, have mange jobskift og gentagne perioder uden arbejde, og længst nede på stigen de mange ekskluderede.
Dette billede tegner sig allerede i Teesside, et tidligere industridistrikt, der nu et udkantsområde, hvor den sociale slagsside viser sig med al tydelighed.

Afpasset den unges behov
Oplægget kom til at præge resten af dagens debat blandt de små 300 fremmødte deltagere. Repræsentanter for  efterskolerne forsøgte at vise lyspunkter i de uddannelsestilbud, efterskolerne giver de unge. De beskrev vigtigheden af dannelse, en håndholdt indsats og udgangspunktet i den unge i udformningen af læringsudbuddene.
De resterende oplæg og debatter bød på mulige løsninger på de mange vanskelige ’overgange’ for unge. Overgange fra skole til videre uddannelse, fra uddannelse til job, fra job til ledighed, fra ledighed til job.
En særlig problematisk overgang er fra situationen, hvor man ikke er kommet i gang med en uddannelse til at blive parat til læring og ansvaret som voksen borger. Især fik vi indblik i den situation nogle af de vanskeligst stillede unge gennemlever – de socialt svage og de anbragte børn og unge.
Danmarks Statistik understøttede billedet med nyere tal på området.
Såvel praktikere som ledere og konsulenter udvekslede erfaringer og holdninger om, hvordan man hver især og samlet bedst kan bære alle unge igennem de overgange, de har brug for til at komme godt i gang med deres voksenliv. Finansielle barrierer og manglende koordinering af politikker blev gentagne gange nævnt.