National vision for folkeoplysningen

Danmark har fået en national vision for folkeoplysningen. Den skal ses som et bidrag til ”den kamp om retning, der foregår i Danmark og andre steder i disse år,” står der i visionen, som Marianne Jelved har udsendt.

Af Michael Voss

Kulturminister Marianne Jelved offentliggjorde fredag den 28. november en nation vision for folkeoplysningen. Med tekstens egne ord er den inspireret af fortiden og forankret i de historiske erfaringer, men først og fremmest forpligtet på fremtiden.

Kerneværdier
Grundstammen i visionen er 12 kerneværdier, blandt andet:

• At skabe muligheder for at deltage i forpligtende fællesskaber
• At arbejde for et bredere værdibegreb end det, der kan udtrykkes i økonomiske og rationelle termer
• At beskytte mindretal og bidrage til, at de kan forene sig om fælles værdier og aktiviteter
• At give borgerne mulighed for at basere deres holdninger på viden og ikke fordomme
• At gøre folkeoplysningsprojektet udadskuende og ikke ekskluderende
• At se selvkritisk på folkeoplysningens organisationsformer, aktiviteter og anvendelse af ressourcer

”Jeg håber, at visionen kan inspirere folkeoplysningens aktører til i samarbejde med kommunerne at være med til at omsætte de centrale fokuspunkter til at handle konkret med udgangspunkt i deres lokale virkelighed og udfordringer,” udtaler Marianne Jelved i forbindelse med offentliggørelsen.

Nye samfundsbetingelser
Ideen om en national vision for folkeoplysningen blev oprindeligt fostret i DFS, og Marianne Jelved var ikke sen til at tage den op, da hun blev kulturminister. Formanden for DFS, Per Paludan Hansen, er da også begejstret for visionen.
”Jeg er glad for, at der nu er en vision, som anerkender den rolle i samfundet, vi har haft, og som vi spiller i dag.  Samtidig udfordrer den os til at udvikle os, så vi kan bidrage under fremtidens helt anderledes samfundsbetingelser,  men det forudsætter også, at ministerier og kommuner følger op,” siger Per Paludan Hansen, der  understreger, at visionens samfundsanalyse, samfundskritik og definition af folkeoplysningens udfordringer ligger tæt op af de diskussioner, der har været i DFS i de seneste år.

Værdierne under angreb
Ud af de mange vigtige pointer i teksten fremhæver Per Paludan Hansen den skarpe problematisering af den aktuelle udvikling:
”Meget tyder nemlig på, at de igangværende samfundsmæssige forandringer udfordrer folkeoplysningen mere radikalt end tidligere og angriber folkeoplysningens kerneværdier: dannelse, demokratisk læring og beskyttelse af civile og politiske frihedsrettigheder, herunder mindretalsbeskyttelse,” står der i visionen.
DFS’ formand siger: ”Dette er ikke bare en samfundsdiagnose; det er samtidig et klart budskab til folkeoplysningens aktører om, at det også er vores opgave at forsvare disse værdier mod de trusler, der opstår. Jeg er helt enig i, at det er en udfordring, vi må se i øjnene.”

Fra vision til strategi
Men visionen er ikke blevet til helt det redskab, DFS oprindeligt havde i tankerne:
”Vi har gennem hele processen foreslået, at det ikke bare blev til en vision, men at det også blev en strategi. En strategi, som pegede på, hvordan både folkeoplysningens egne organisationer og kommuner, folketing og regering kan arbejde for at virkeligøre visionen. Det har vi ikke fået,” siger Per Paludan Hansen og tilføjer:
”I DFS vil vi nu se på, hvordan vi kan virkeliggøre visionen, punkt for punkt, kerneværdi for kerneværdi.
Men folkeoplysningen kan ikke trylle. I en årrække har vi fået dårligere og dårligere rammer for vores arbejde. Derfor forventer jeg, at kommunerne, f.eks. via KL, Folketinget og regeringen på samme måde formulerer strategier for, hvordan de kan bidrage til at virkeliggøre visionen. Det går vi meget gerne i dialog med dem om.”