Menneskerettigheder og bæredygtighed

Det danske UNESCO-arbejde har fået en strategi for de næste fire år. Globalt medborgerskab, bæredygtighed og menneskerettigheder fylder i strategien, der lægger vægt på den rolle, som læring og folkeoplysning kan spille.

Af Michael Voss

”Hvilken rolle der er for folkeoplysningen for udvikling af fællesskab, globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling.” Sådan formuleres en af aktiviteterne i 2014-2017 handlingsplanen for UNESCO-arbejdet i Danmark.
UNESCO er FN’s organisation for uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information. I Danmark er arbejdet organiseret i en UNESCO nationalkommission under Undervisningsministeriet.

Fokus på arbejdet i Danmark
På et møde den 16. september lancerede undervisningsminister Christine Antorini en strategi og en handlingsplan for UNESCO arbejdet. DFS’ sekretariatsleder, Trine Bendix, der også er medlem af medlem af UNESCO nationalkommission,  deltog i mødet.
”Med denne handlingsplan vil nationalkommissionens arbejde fokusere mindre på politikpapirer og debatter på det globale UNESCO-niveau og mere på arbejdet i forhold til Danmark og den danske offentlighed,” siger Trine Bendix efter mødet.
”Jeg synes, at det er meget væsentlige temaer, som tages op som f.eks. globalt medborgerskab, bæredygtig udvikling og menneskerettigheder. Ikke alene kan vi i DFS se, at mange af de 10 indsatsområder relevante for folkeoplysningen, selve strategiteksten lægger også op til, at vi kan spille en betydelig rolle,” tilføjer hun.

Digital inklusion
Ud over indsatsområdet ”læring for globalt medborgerskab” peger Trine Bendix på arbejdet for at involvere danske kommuner og regioner i det globale netværk Learning Cities.
”I indsatsområdet ”Demokrati, fællesskab og privatlivs fred i en digital tid” ligger der også væsentlige arbejdsopgaver for folkeoplysningen. Det kommer blandt andet til at handle om ”digital inklusion, medie- og informations-’literacy’ og betydningen af ikke-formelle og uformelle læringstilbud i denne sammenhæng”, et område som DFS og mange af vores medlemsorganisationer allerede beskæftiger sig med,” siger Trine Bendix.

Kontroversielle holdninger
På mødet holdt Professor Poul Duedahl, Aalborg Universitet, et foredrag om UNESCO’s første 30 år fra 1945-75.
”For mig var det nyt, hvor aktivistisk og nærmest rabiat humanistisk UNESCO var i de første årtier. Organisationen producerede skolemateriale i antiracisme. Selv om det er en FN-organisation, måtte man i nogle lande smugle materialet ind med hjælp fra NGO’er. I flere amerikanske stater var materialet forbudt,” fortæller Trine Bendix.
På lanceringsmødet tog Trine Bendix netop dette op i debatten.
”UNESCO’s grundlæggende medmenneskelige, humanistiske og anti-racistiske synspunkter er igen i dag blevet politisk kontroversielle synspunkter.
I folkeoplysningen står vi fast på værdier som demokrati, ligeværdighed og frihed, og jeg vil opfordre UNESCO til at markere deres synspunkter i den offentlige debat – f.eks. i forbindelse med fejringen af Grundloven og demokratiet næste år,” siger hun.