Kan ungdomsskolerne på én gang skabe nytteværdi, identitet og mere lighed? Ungdomsskolerne skal gøre sig bevidst, hvad deres rolle er i både folkeskole- og EUD-reformen. Sådan lød budskabet fra Ulla Højmark Jensen på Ungdomsskoleforeningens årsmøde.
Ulla Højmark Jensen, lektor ved Aalborg Universitet, holdt et fagligt inspirationsoplæg på Ungdomsskoleforeningens nyligt afholdte årsmøde.
Hun præsenterede bl.a. deltagerne for tre styrende og meget forskellige diskurser/tænkninger på uddannelsesområdet. Hendes pointe var bl.a., at alt efter hvilken diskurs, man bød ind på, var opgaven forskellig. De tre diskurser var:
Ulla Højmark Jensen bad forsamlingen tænke over, om Ungdomsskolerne kan tilgodese alle tre tænkninger på én gang, eller om man lokalt vil specialisere sig.
Det spørgsmål blev yderligereaktualiseret af Ulla Højmark Jensens analyse af EUD-reformen og det forhold, at den kombinerede ungdomsuddannelse baserer sig på rational choice tænkningen, og ikke levner plads til uafklarede unge.
Valg, vedtagelser og pris
Selve årsmødet gik sin rolige gang uden sværdslag.
Den konstituerede formand, Finn Lillelund Christensen, blev formelt valgt til sit embede, tre bestyrelsesmedlemmer blev valgt og bestyrelsens indsatsplan for de kommende år på områderne Interessevaretagelse, Videndeling og Netværk blev vedtaget.
Derudover uddeltes prisen til Årets Ildsjæl. Den gik til Anders Lind fra Ungdomsskolen Syddjurs, bl.a. for hans indsats med The Anholt Project, et udvekslings-/forskningsprojekt med unge fra seks europæiske lande. Formålet var at arbejde med uformel læring, erfaringspædagogik og vigtigheden af, at unge selv lærer at tage ansvar og initiativ. Projektet blev fulgt både af et filmhold og universiteter fra tre lande, m.h.p. dokumentation og erfaringsopsamling.