Læsning, talforståelse og digitale færdigheder

Læsning, talforståelse og digitale færdigheder

Tuesday, September 2, 2014

Invitation til Erasmus+ kontaktseminar i Belgien for voksenuddannelsessektoren med fokus på læsefærdighed, talforståelse og digitale færdigheder.

Alden Biesen 280
Kontaktseminaret foregår på dette slot, Alden Biesen.

26. - 30. november 2014 afholdes Erasmus+ kontaktseminar for voksenuddannelses-sektoren i Belgien med fokus på grundlæggende færdigheder(læsefærdighed, talforståelse og digitale færdigheder). Styrelsen for Videregående Uddannelser inviterer 3 danske deltagere til at møde potentielle partnere.

Målgruppe
Seminaret henvender sig til organisationer og andre repræsentanter fra voksenuddannelsessektoren, herunder lærere, skoleledere og myndigheder, som arbejder med at forbedre voksnes grundlæggende færdigheder, dvs. læsefærdighed, talforståelse og digitale færdigheder.
Du vil naturligvis få størst muligt udbytte af seminaret, hvis din organisation allerede har en intention om at deltage i et strategisk partnerskab under Erasmus+ og muligvis har konkrete projektideer i tankerne samt en idé om, hvilke typer partnere I søger.

Tema
Temaet for kontaktseminaret er grundlæggende færdigheder for voksne, herunder læsefærdighed, talforståelse og digitale færdigheder. Dette tema er en hovedprioritet i Erasmus+ calls i 2015.

Formål
Et kontaktseminar giver dig mulighed for at skabe netværk og møde repræsentanter for voksenuddannelsessektoren i Europa med henblik på at indlede et fremtidigt samarbejde om et strategisk partnerskab under Erasmus+.

Invitation
Styrelsen for Videregående Uddannelser inviterer 3 danske repræsentanter fra voksenuddannelsessektoren til at deltage og opnå inspiration samt finde partnere til at gennemføre et strategisk partnerskab under Erasmus+ om et for partnerskabet relevant tema.
Styrelsen for Videregående Uddannelser betaler 95% af de samlede udgifter for din deltagelse på kontaktseminaret, dvs. af det samlede beløb for deltagelsesgebyret og rejseomkostningerne. Der er 3 pladser til danske deltagere.