Kommentar: Fremtidens ungdomsuddannelser

En ”new deal for ungdomsuddannelserne” kalder DEA’s uddannelseskommission med Niels Egelund i spidsen konklusionerne af deres arbejde.

Af Trine Bendix

Professor Niels Egelund var formand for DEA's uddannelseskommission.

Kommissionen præsenterede den 20.5. deres resultater. DEA’s uddannelseskommission var bredt sammensat og slet ikke enige i de fremsatte konklusioner. Det kom frem i indlæg fra nogle af de medlemmer, der ikke blev brugt som oplægsholdere og paneldeltagere på dagens præsentation i DEA’s festsal. Ikke desto mindre er DEA’s bud et interessant indlæg i en aktuel debat.
DEA’s uddannelseskommission har haft det lange lys på og kom med to bud på en gennemgribende strukturreform af ungdomsuddannelserne 10 år fremme i tiden, men også med nogle konkrete anbefalinger på kort sigt. Alle modeller og anbefalinger indebærer afskaffelse af 10. klasse og den ene også afskaffelse af 9. klasse. 

Tre hovedforløb
Den sidste model er det især at hæfte sig ved. Modellen handler i hovedtræk om, at 9. og 10. klasse erstattes af et alment dannende forløb på to år, hvor eleverne i halvdelen af tiden er i deres stamklasse og den anden halvdel på fag de vælger udfra interesse. Der er et adgangskrav på 02 i karaktergennemsnit fra 8. klasse.
Efter dette forløb fordeles eleverne på et af tre hovedforløb på en toårig ungdomsuddannelse. Et erhvervsfagligt forløb, der kræver at man har en praktikplads. Et professionsorienteret forløb, der kræver et karaktergennemsnit på 04. Og et fagteoretisk forløb, der kræver et snit på mindst 07.
De, der ikke opfylder adgangskravene skal have mulighed for forskellige former opkvalificering, og her tænkes det ikke-formelle uddannelsessystem at spille en væsentlig rolle. Tak for det.

Behov for folkeoplysende skoler
Det er et visionært bud, hvor man sagtens kan tænke folkeoplysende skoleformer ind. Både produktionsskoler, dagshøjskoler, ungdomsskoler, frie fagskoler og højskoler kan spille den rolle de har i dag, måske i endnu tættere samspil med det formelle system.
Men efterskolerne er udfordret. Skal de have to-årige forløb? Kan man vælge at tage en del af det to-årige forløb på en efterskole? Tja, hvorfor ikke?

Hvad med motivationen?
Men hvor ligger problemerne så? De ligger i at DEA’s kommission ikke har haft blik for problemet med unges vigende motivation for læring og i deres forestilling om at karakterer viser uddannelsesparathed.
Kommissionen fremhæver syv meget relevante udfordringer for dagens ungdomsuddannelser, men det springer i øjnene, at de unges manglende motivation for læring ikke nævnes. DFS og DEA har i fællesskab taget initiativ til en tænkeboks om samspillet mellem det formelle og det ikke formelle uddannelsessystem, hvor den faldende motivation for læring står som en central problemstilling

Karakterer
Fra flere sider i salen peget der peget på problemer med at bruge karakterer som tegn på uddannelsesparatheden og læringsmotivation hos den enkelte, for slet ikke at nævne den forestilling DEA’s kommission tilsyneladende har af, at folkeskolen kan dumpes eller bestås. Som én fremhævede: hvis karakterer skal være afgørende for videre uddannelse, ender vi med at et flertal drengene af drengene ikke får en uddannelse.