Folkeoplysningen er udfordret på flere stræk. Skal den i fremtiden indrettes, så alle reelt får mulighed for at være med, kræver det politisk opbakning fra Christiansborg - og mere end ord. Det skriver John Meinert Jakobsen, direktør for AOF Danmark, i en kommentar i Politiken den 17.12.14.
John Meinert Jakobsen er også medlem af DFS' bestyrelse.
Vi bringer her hele debatindlægget.
Kom med mere end visionen
Af John Meinert Jakobsen, direktør for AOF Danmark
Kulturminister Marianne Jelved offentliggjorde forleden ' En national vision for folkeoplysningen i Danmark'. Her skriver Jelved helt rigtigt, at folkeoplysningen er en kampplads, hvis formål er at sikre, at mennesker selv er med til at definere, hvilket samfund de ønsker. Altså: folkeoplysningen åbner for, at flere danskere deltager i demokratiet. Det synspunkt deler AOF fuldt og helt. Men vi er også nødt til at sige, at visionen i sig selv ikke gør det. Der er brug for politisk handling, for folkeoplysningen er udfordret på flere stræk.
I perioden 2002-14 er tilskuddet til folkeoplysning dalet med næsten 48 pct., så der i 2014 kun bruges 306 mio. kr. på at understøtte folkeoplysning. Der bruges flest penge i de store byer, mens det ser grelt ud i Udkantsdanmark. Således bruger Roskilde 142 kr. på at understøtte folkeoplysningen per borger årligt, mens der i Læsø, Lemvig eller Jammerbugt bruges sølle 15 kr. per borger.
Faldende offentligt tilskud betyder, at deltagerbetalingen stiger, eller at aktiviteterne forringes eller helt forsvinder.
Særligt borgere i Udkantsdanmark har ringere adgang til folkeoplysning. Vi kan også se, at danskere med få midler samt nydanskere ikke deltager ofte i folkeoplysende aktiviteter.
Så realiteten er desværre, at selvom AOF årligt har omkring 200.000 danskere med i vores aktiviteter, må vi ærligt sige, at deltagerskaren ikke er så mangfoldig, som vi ønsker.
Det betyder noget for den demokratiske deltagelse. AOF blev startet af fagbevægelsen og Socialdemokratiet, der ville udbrede oplysning og uddannelse for arbejdere, eller med andre ord datidens underklasse, så de kunne uddanne og organisere sig til indflydelse.
Man må sige, at projektet lykkedes. Men hvordan ser det ud i dag? Jo, skal man blande sig i debatten, skal man kunne skrive og tale dansk, og man skal kunne betjene en computer, for mere og mere bliver elektronisk, og meget foregår på de sociale medier frem for i forsamlingshusene. Igen må man sige, at de med få midler økonomisk og uddannelsesmæssigt har svært ved at være med. Derfor mener AOF, at folkeoplysningen i fremtiden skal indrettes, så alle reelt får mulighed for at være med. Det kræver politisk opbakning fra Christiansborg - og mere end ord.
Vi arbejder dagligt med at blive bedre til at inkludere endnu flere i vores tilbud samt udvikle nye former, hvor flere kan være med. Men vi har brug for hjælp til at sætte styrke bag.
Min opfordring til kulturminister Marianne Jelved er derfor, at hun nu på basis af en rigtig vision sætter handling bag ordene.
Hvorfor ikke sætte en stopper for faldet i tilskuddet til folkeoplysning? Hvorfor ikke stille krav om mere folkeoplysning ude i de enkelte kommuner? Hvorfor ikke stille krav om mere ensartet niveau i kommunerne? Hvorfor ikke finde midler til en målrettet indsats over for de grupper, som i dag har svært ved at deltage i folkeoplysningen? Mulighederne er mange, og vi vil rigtig gerne spille ind med ideer og erfaringer fra mere end 90 års virke inden for folkeoplysningen.
Vi er nemlig enige med ministeren i, at alle skal med.