Jelveds vision skal også have en strategi

Det bliver svært at virkeliggøre en national vision for folkeoplysningen uden en strategi. Det er hovedbudskabet i DFS kommentarer til Kulturministeriets udkast. DFS bakker op om tankerne i visionen, men er bekymret for abstraktionsniveauet.

På Folkemødet fik DFS' formand og sekretariatsleder, Per Paludan Hansen og Trine Bendix, en snak med kulturminister Marianne Jelved. Mon ikke også de fik vendt den nationale vision.

Kort efter sin tiltrædelse som kulturminister satte Marianne Jelved en proces i gang med henblik på at udarbejde en national vision for folkeoplysningen.  Helt naturligt tog arbejdet udgangspunkt i Kredsens arbejde. Marianne Jelved var formand for Kredsen, der var en tænketank i DFS regi, som afleverede sin rapport, ”Myndige borgere og forpligtende fællesskaber” kort efter ministerskiftet.

Grundig forberedelse
Siden har der været afholdt flere seminarer med aktørerne i folkeoplysningen og andre med interesse for feltet. DFS har deltaget aktivt i dette arbejde også med skriftlige bidrag.
I sidste fase har professor Lars Bo Kaspersen, som også var medlem af Kredsen skrevet på udkastet.
Udkastet består af en indledning og femten korte punkter, hvor de fleste indledes med ”folkeoplysningen skal…” eller ”folkeoplysningen bør”.

Genkendelige værdige og principper
Fra  4. til 18. juni var udkastet i høring. I sit høringssvar kvitterer Per Paludan Hansen på DFS’ vegne for, at udkastet ”…ligger på mange måder i tråd med vores forslag til beskrivelse af de historiske rødder, sammenhængen mellem demokrati og folikeoplysning og af værdier og principper.”

Forventninger og rammer
Samtidig lægger DFS’ formand stor vægt på, at visionen suppleres med en national strategi:
”En vision er vanskelig at virkeliggøre, hvis den ikke suppleres af en strategi for arbejdet. En national strategi kan indeholde en formålsformulering, en beskrivelse af de konkrete forventninger til de folkeoplysende aktørers opgaveløsning og en beskrivelse af de rammebetingelser, der gives for at aktørerne kan løfte deres opgave.”.
I det hele taget er DFS bekymret over abstraktionsniveauet:
”Hvis de folkeoplysende aktører på landsplan og lokalt skal kunne bringe indholdet videre, og hvis visionen skal kunne udgøre en referenceramme for de kommunale folkeoplysningspolitikker, mener vi, at det er nødvendigt med en smule mere konkretisering. ”

Folkeoplysningens forskellighed
Per Paludan Hansen anfører også tre konkrete indvendinger. En af dem er rettet mod det punkt, som beskriver en vision om stærkere samarbejde begrundet i ressourcebevidsthed.
”Vi støtter et stærkt samarbejde, men ikke af den grund. Og vi er bekymret for om der med ”samarbejde” menes ”fusioner”. Vi ser en meget stor styrke i de folkeoplysende aktørers forskellige værdigrundlag – også lokalt. Bl.a. til sikring af mindretalsretten og til styrkelse af holdningsdannelsen. Derfor håber vi, kulturministeren er enig i, at en udvikling snarere bør gå i retning af at tydeliggøre forskelligheden,” står der i DFS’ høringssvar.