Inklusion af psykisk sårbare unge

Inklusion af psykisk sårbare unge

Tuesday, May 27, 2014

Nogle unge kan håndtere presset. Andre, mere sårbare unge, har vanskeligt ved det og er i risiko for at udvikle forskellige former for mistrivsel. Uddannelsesforbundet inviterer til en konference om, hvordan man styrker vi overgangen og fastholder de unge i ungdomsuddannelserne.

Anders Stjernholm 160
Som afslutning optræder Anders Stjernholm med stand-up om ADHD. Anders er ambassadør for EN AF OS

I invitationen skriver Uddannelsesforbundet:
”Det er ikke lige let for alle unge at gå på en ungdomsuddannelse. Mange oplever et stort forventningspres fra forældre, lærere, vejledere, samfundet osv. i forhold til at gennemføre uddannelsen. Nogle kan håndtere presset; andre, mere sårbare unge, har vanskeligt ved det og er i risiko for at udvikle forskellige former for mistrivsel som cutting, misbrug, spiseforstyrrelser, depression, stress o.lign.”

Dårligt rustede
Videre skriver de:
”Denne meget differentierede ungegruppe med forskellige faglige, sociale og personlige behov er en stor udfordring for lærere, vejledere og andre fagfolk på ungdomsuddannelserne.
Politikerne kræver inklusion, og at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Lærerne, vejlederne og andre fagfolk føler sig fagligt dårligt rustet til opgaven – ikke mindst i forhold til gruppen af psykisk sårbare unge.”

Vidensdeling
Konferencen fokus er:
• At dele viden og erfaringer fra den praktiske undervisning af gruppen af sårbare unge
• At give viden om psykiatrien, socialpædagogikken og diagnostik for at forøge støtten og vejledningen til de udsatte unge
• At få inklusionsdebatten ind i vejlednings- og uddannelsesinstitutionerne
Målgruppen er undervisere, vejledere og ledere på ungdomsuddannelserne samt alle der måtte have interesse i arbejdet med sårbare unge. 

 

 

 

Tid: 10. og 11. september – kl. 9.00-16.30 begge dage

Sted: Crowne Plaza, Ørestads Boulevard 114-118, 2300 København S

Pris: 4.000,  inkl. forplejning, eksklusiv overnatning.

Tilmeldingsfrist: 20.6.14

Afbud: Bliver du forhindret og må melde afbud efter den 20. juni, opkræver vi et afbestillingsgebyr på 50 procent af deltagerprisen.