Hvordan gavner folkeoplysningen demokratiet?

Med 350.000 kroner fra Kulturministeriet i ryggen vil DFS i det kommende år dokumentere folkeoplysningens demokratiske nytteværdi. Eksisterer den? Hvornår gør vi det bedst? Hvad skal der til for at gøre det bedre?

Af Michael Voss

Vi håber at kunne dokumentere nytteværdien og ikke mindst udpege de aktiviteter og foreningsformer, der er bedst til at løse opgaven,” siger Helle Bjerregård, udviklingskonsulent i DFS.

”Man bliver aktiv, demokratisk medborger ved at sidde i en bestyrelse eller deltage på et aftenskolekursus. Det er, lidt forenklet,  det, vi ofte fortæller til hinanden og bryster os af, når vi skal argumentere for folkeoplysningens eksistensberettigelse.” siger Helle H. Bjerregård, som er udviklingskonsulent i DFS, og tilføjer:

”Men holder påstanden? Gør vi det lige godt hver gang, er der nogen, der gør det særlig godt, og hvordan gør vi det alle sammen bedre? De spørgsmål bliver vi også nødt til at stille.”

Kulturministeriet
I det næste års tid vil DFS arbejde på at dokumentere folkeoplysningens demokratiske nytteværdi og udvikle sektorens evne til at løfte opgaven. Det bliver finansieret af en bevilling på 350.000 kr. fra Kulturministeriet, som ønsker at sætte spot på deltagelse i begge sider af det dobbelte demokrati – det repræsentative demokrati og foreningslivet.
Dansk Ungdoms Fællesråd modtager et lignende beløb til arbejdet på deres område.
Med bevillingen følger ministeriet en af de anbefalinger, som det nationale folkeoplysningsudvalg kom med i deres rapport tilbage i 2010: ”Forslag 5: Undervisningsministeriet prioriterer puljemidler til at styrke bevidstheden om Danmark som et demokratisk samfund.”

Forskning, kursus og udvikling
DFS vil bruge bevillingen til tre initiativer.
”For det første iværksætter vi et forskningsprojekt med titlen ”Foreningsdeltagelse og ikke-formel lærings betydning for demokratisk deltagelse. Det vil blive gennemført under ledelse professor Bjarne Ibsen, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet. Det er her, vi håber at kunne dokumentere nytteværdien og ikke mindst udpege de aktiviteter og foreningsformer, der er bedst til at løse opgaven,” siger Helle Bjerregård.
På baggrund forskningsprojektets resultater vil DFS i foråret 2015 igangsætte udviklingsprojekter foreningslivet og folkeoplysningen.  På nuværende tidspunkt kan det ikke siges, hvad dette arbejde konkret vil bestå i, men formålet er at styrke folkeoplysningens såvel interne som eksterne bidrag til demokratiets fortsatte eksistens og udvikling
Endelig vil DFS – parallelt med forskningsprojektet – i efteråret 2014 tilbyde kurser, som kan opkvalificere folkeoplysere i arbejdet med at styrke det lokale demokrati, som facilitatorer for kommunale og lokale borgerinddragelsesprocesser.