Fornemmelsen for nordisk samhørighed

”Vi mærkede virkelig de fælles nordiske værdier gennem samarbejdet.” Det var det vigtigste enkeltresultat af tre danskeres deltagelse i et fællesnordisk projekt om aktive ildsjæle i lokalsamfundet. At det offentlige skal nære de lokale ildsjæle, og at de frivillige skal søge det gode samarbejde med embedsmændene, var to andre konklusioner.

Af Michael Voss

I virkeligheden begyndte det hele langt væk fra landsbyer og udkantsområder. I en lejlighed på Kongens Nytorv i København arbejder Karen Vestergaard-Poulsen som leder af Det Danske Europa Institut.
”Jeg var interesseret i det såkaldte Udkants Danmark. Ikke så meget i problemerne som i dem, der arbejder med at skabe liv, glæde og udvikling. Jeg havde hørt om Janderup ved Varde, der blev Årets Landsby i 2009,” siger Karen Vestergaard-Poulsen, som ikke tøvede med at invitere sig selv på besøg i Janderup ved Varde.
”Jeg blev imponeret af deres engagement og deres mange initiativer. Det måtte andre kunne nyde gavn af,” fortæller hun.

I forbindelse med projekt-workshoppen i Norge besøgte deltagerne den lokale koncertsal. I midten: H.C. Jensen fra Janderup.

Inspiration og værktøjer
Efter et større forberedelsesarbejde mundede det ud i projektet med den lange titel: ”Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ildsjæle i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområder”. Formålet var at give inspiration og formidle nyttige værktøjer til ildsjæle, frivillige og politikere, der kunne føre til vækst og optimisme i lokalsamfund i yderområder i Norden.
De fire projektpartnere var:

• Janderup
• Vagur på Suderø, Færøerne
• Isafjordur i det nordvestlige Island
• Sandane i det vestlige Norge

Det Danske Europainstitut blev projektkoordinator, og projektet blev finansieret af Nordplus Voksen. 

Ildsjæle og embedsmænd
På mange måder var det en ulige forsamling af projektpartnere. H.C. Jensen, Kirsten Jensen og Erik Dyhr Thomsen, der repræsenterede Janderup i projektet, var og er frivilligt og ulønnet aktive i et hav af lokale foreninger i Janderup og omegn. På alle måder tre klassiske ildsjæle.
”De andre projektdeltagere var mest ansatte i kommunen eller politikere, og de så det meget med kommunale briller,” fortæller Erik Dyhr Thomsen, men understreger samtidig, at de nordiske samarbejdspartnere var meget engagerede i at skabe liv i deres lokalsamfund.
”Olav Fure var f.eks. ungdomschef i Gloppen kommune, hvor Sandane hørte til. Men han brugte alt sin tid på at sætte aktiviteter i gang. Han var en kommunal ildsjæl,” siger H.C. Jensen, og hans kone Kirsten Jensen tilføjer:
”De norske kommunalfolk sørgede også for at invitere lokale frivillige med til det af de fem møder, som foregik hos dem. Også vores færøske samarbejdspartnere var meget engagerede i deres lokalsamfund, men de havde valgte den politiske vej til at styrke lokalsamfundet.”

Nordiske værdier
På projektmødet i Vagur mundede et gruppearbejde om fælles nordiske værdier ud i en lang liste af stikord. ”En levende og intensiv diskussion opstod øjeblikkeligt, og ordene svirrede i luften,” skriver Karen Vestergaard-Poulsen i projektrapporten.
Det er også det første, de tre Janderup-borgere svarer, da jeg spørger, hvad de fik ud af projektet:
”Vi fik en større forståelse og en klarere fornemmelse for det fælles nordiske under det gruppearbejde. Det var en stor oplevelse,” siger H.C. Jensen, og de to andre næsten afbryder ham for at bekræfte det.
Erik Dyhr Thomsen trækker en anden uhåndgribelig oplevelse frem, som ikke desto mindre også står tydeligt på nethinden over et år efter: ”Vi oplevede, at vi havde kærligheden til det sted, vi bor, til fælles.” 

Landsbyernes særlige kvaliteter
De tre ildsjæle fik meget med ud af projektet. I sig selv var det store oplevelser at besøge og komme tæt på andre landsbysamfund.
”Gennem projektet blev vi endnu mere bevidste om, at vi som et lille samfund skal fokusere og styrke det, vi er gode til,” siger Erik Dyhr Thomsen.
Han henviser til nærheden og den gensidige ansvarlighed i små samfund og fortsætter:
”Vi skal tiltrække de mennesker, der søger netop de kvaliteter, og ikke forsøge at opfylde alle de behov, som en større by kan tilbyde.”
Kirsten Jensen fremhæver de positive sider ved at samarbejde med folk fra den kommunale verden: ”Vi lærte, hvor vigtigt det er at have embedsmændene med og sikre et godt samarbejde med dem.”
”Uden ildsjælene skaber man ikke liv og udvikling i lokalsamfundene, og ilden skal næres. Det var et af vores vigtige budskab til kommunalfolkene. De skal pleje deres ildsjæle og ikke stille for mange hegn op for dem. Ellers brænder de ud,” siger H.C. Jensen. 

Bedre udbredelse
Det håndgribelige resultat af projektet er en 100 siders rapport med bidrag fra alle projektpartnere og redigeret og udgivet af Det Danske Europa Institut. Rapporten sprudler af ideer og anbefalinger til ildsjæle, som vil styrke deres landsby, som f.eks.:
-  udnyttelse af tomme ejendomme til fælles aktiviteter
-  velkomst-ambassadører, der tager sig af tilflyttere
-  frivillige rådgivningsteams om energibesparelser
Men både Karen Vestergaard-Poulsen og Janderup-borgerne er lidt skuffede over, at rapportens ideer ikke er nået længere ud. Den ligger på projektets, instituttets og andre hjemmesider, og de har været ud og holde oplæg et par steder i landet.
”Vi synes, at det var en ren gave til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. I stedet nedsatte Carsten Hansen en ”Visionsgruppe for Landdistrikter” med kendisser som Niels Hausgaard og Bonderøven. Det kom der ikke meget ud af, mens de har ladet vores og vores nordiske venners konkrete og praktiske erfaringer samle støv på en hylde,” siger Erik Dyhr Thomsen. 

Erik Dyhr Thomsen viser de nordiske gæster den elektroniske informationstavle i Janderup.