Flere frivillige i aftenskolerne

”Aftenskolen bliver nødt til at starte med genfortælle sig selv som en værdibaseret organisation, der er åben for alle, og hvor man som frivillig kan løse forskellige typer af opgaver.” Sådan konkluderer en ny rapport om frivillighed i aftenskolerne.

Af Michael Voss

Figur fra rapporten.

Når en borger deltager i et aftenskolekursus, møder hun som regel først en ansat skoleleder eller en af hans medarbejdere og derefter en lønnet lærer. Men aftenskolerne er oprindelig opbyggede og udviklede på grundlag af frivilligt arbejde. Den dag i dag står der foreninger med valgte frivillige bestyrelser bag hver enkelt aftenskole.

Fokusgrupper og eksperter
Som mange andre steder i foreningslivet har aftenskolerne oplevet problemer med at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer. Derfor har de to landsdækkende oplysningsforbund LOF og NETOP udarbejdet en rapport, der belyser, hvordan de lokale afdelinger/foreninger skal agere for at tiltrække frivillige, der er i besiddelse af de kompetencer, der kræves for at sikre aftenskolen fortsat eksistensberettigelse og udvikling.
Projektet har for det første bestået af en række fokusgruppeinterviews. Tre fokusgrupper bestod af lokale bestyrelsesmedlemmer fra de to oplysningsforbund. To andre fokusgruppeinterviews blev gennemført med bestyrelsesmedlemmer fra andre foreninger/organisationer uden for folkeoplysningen.
I anden fase kommenterede tre eksperter resultaterne af fokusgruppeinterviewene og udformede et sæt anbefalinger. Eksperterne var:

• Jan Molin, Prof. Dr. Merc. Copenhagen Business School, der bidrager med perspektivet “ledelse og organisation”
• Rie Frilund Skårhøj, forfatter, chefkonsulent i Ledfrivillige.dk, der bidrager med perspektivet “frivillige, rekruttering, motivation”
• Kresten Schultz Jørgensen, adm. Direktør Lead Agency, der bidrager med perspektivet “synliggørelse, markedsføring, branding.

Hvad du kan få ud af det?
Fokusgrupperne blev blandt andet spurgt, hvordan de hver især vil forsøge at overtale en person til at blive bestyrelsesmedlem. En af de eksterne sagde:
“Jeg ville i hvert fald prøve at fortælle, hvad organisationen kan gøre for dig. (…) Jeg ville ikke prøve at sige til dig, at ʼdu kan lave masser for os. Kom så, vi har brug for dig!ʼ [der grines rundt omkring] Jeg ville prøve at tegne et billede af hvad organisationen kan gøre for dig. Hvordan vi kan fremme, i fællesskab, dine interesser og dine videre perspektiver og karrieremuligheder. Og så ville jeg også meget understrege dine kompetencer, som vi virkelig har brug for og som du kan få en mulighed for at øve dig på og blive endnu bedre til de ting du er god til for eksempel.”

Hvad er den gode sag?
Af både fokusgruppeinterviews og ekspertkommentarer fremgår det, at aftenskolerne ikke kan nøjes med at finde et par smarte metoder til at lokke nye ind i bestyrelsen med.  En central anbefaling lyder:  I skal fortælle den gode historie om folkeoplysningen, og det gør I ved at fortælle, hvad den gode sag egentlig handler om.
Men det forudsætter, at man er enig og bevidst om, hvad den gode sag er. Som der står et sted i rapporten: ”Der er behov for en redefinering og genfortælling af aftenskolens værdier og mission, hvis vi skal lykkes med en af de store udfordringer omkring rekruttering; nemlig generationsskifte.”
Og så er det aftenskolernes eksistens, man sætter i spil: ”Det kræver at der både lokalt i den enkelte aftenskoles bestyrelse og centralt i oplysningsforbundene arbejdes med aftenskolens eksistensberettigelse anno 2014.”