Fællesskab og samfundsnytte i 90 år

At udvikle mennesker i et fællesskab. Det har altid været AOF’s opgave. Med det afsæt har organisationen løst samfundsopgaver i 90 år, og det blev fejret med et faglige diskussioner og festtaler.

Af Agnethe Nordentoft

Folketingsmedlem Mogens Jensen og forretningsførerJohn Meinert Jacobsen

En god uge efter nytår fejrede AOF sit 90 års jubilæum på PH-cafeen i København. Fra hele landet samledes AOF’erne om et fagligt program, der satte fokus på tre af de væsentlige ”ben” i den nutidige virksomhed: AOF og Folkeoplysning; AOF og beskæftigelse og AOF og integration bl.a. i form af danskuddannelsen for voksne udlændinge.

Samfundsmæssige behov
Forretningsfører John Meinert Jacobsen indledte med at præcisere, at AOF ikke er eller har været defineret af de skiftende tilskudsmuligheder, men af de opgaver der samfundsmæssigt har været behov for at løse. AOF har dermed været med til at præge de store forandringer det danske samfund har gennemgået siden starten i januar 1924:

• Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund.
• De muligheder for et aktivt fritidsliv som velfærdssamfundet gav de mange.
• De krav om relevante og opdaterede kompetencer, der er nødvendige for at sikre sig beskæftigelse på et stadig hårdere arbejdsmarked.

Rum for fællesskab
Med de historiske briller på berettede Socialdemokraternes næstformand og kulturordfører Mogens Jensen om den brede vifte af aktiviteter, som  AOF stod som initiativtager til:

• i 1920’erne velbesøgte foredrag om ”Det danske samfund”;
• studiekredse, der skulle mobilisere arbejderklassen;
• aftenskole for dem, der kun havde haft muligheder for en kort skolegang;
• forlagsvirksomhed – herunder jo ikke mindst udgivelse af ”Arbejdersangbogen”;
• Arte og rejsescenen og meget, meget mere.

Fra kilderne fra de første år beskrev han et billede af en hærdebred arbejder, der på kongressen stod med skiltet: ”Ret til kultur!” som en eksponent for AOF’s opgave dengang og nu: At udvikle mennesker - i et fællesskab. Det er vigtigt – måske nu mere end nogensinde før – at skabe rum for fællesskab, hvor vi får indsigt i hinandens livsvilkår, og det aktive fritidsliv hermed skaber sammenhængskraft.
Jensen efterlyste samtidig større politisk anerkendelse af, at den frivillige dygtiggørelse er en kæmpe ressource for samfundet og burde skrives tydeligt ind i den formelle voksen og- efteruddannelsespolitik.

Uddannelsesløft for ledige
Per Kongshøj Madsen, der er professor fra Aalborg universitet og medlem af Carsten Koch-udvalget, havde til opgave at give bud på, hvordan AOF kan bidrage til opgaveløsningen på beskæftigelsesområdet.
I sit oplæg beskrev, hvorfor der har været reform på reform og kunne løfte sløret for, at Koch-udvalget har arbejdet intenst med uddannelsestemaet. I fokus er relevant og reel opkvalificering, og alt andet lige kommer der flere opgaver i forbindelse med et sådant uddannelsesløft.
I lyset af PIAAC vil der være massivt behov for FVU både indenfor dansk, matematik og it. Kongshøj ser muligheder i brobygningskurser ift. EUD, og John Meinert supplerede, at AOF måske har en styrke ved – modsat de formelle uddannelser, der er afkoblet ift. arbejdsmarkedet – at have gode, stabile samarbejdsrelationer med virksomhederne.

Kvaliteten presset
Et meget enigt panel med Lene Glyngø, centerchef på Sprogcenter Midt, og MF’erne Troels Ravn (S) og Johanne Smith-Nielsen (EL) diskuterede betingelserne for danskuddannelserne for voksne udlændinge og kunne næsten mødes om behovet for, at området får en national standard-takst, så det bliver sidestillet med andre formelle uddannelsesområder.
Der var enighed om at sprogcentrene gør det godt,  og at de løbende udvikler tilbuddet, men at udbudspraksis, udlicitering og priskonkurrence presser kvaliteten – vilkår, som det er vanskeligt at forestille sig, at f.eks. et VUC ville acceptere.

Det andet spor
Dagen sluttede med reception med underholdning og taler, bl.a. af DFS’ formand Per Paludan Hansen, der kvitterede for, at AOF har stået for - parallelt med Grundtvigs højskolespor på den ene side - at lægge det andet væsentlige spor i folkeoplysningens udvikling, nemlig oplysningsarbejdet i byerne.
Den livskraftige halvfemsårige blev således hyldet – og så blev der omsider skålet!