Vil du vinde Den Europæiske Sprogpris?

Vil du vinde Den Europæiske Sprogpris?

Thursday, April 4, 2013

Sprogprisen uddeles hvert år til et projekt eller en person, som har været særligt innovativ inden for sprogpædagogik. Alle, som arbejder med indlæring af sprog, kan komme i betragtning.

Dansksimulatoren 280
Illustration fra Dansksimulatoren, som vandt Sprogprisen sidste år.

Personer og projekter, som har været opfindsomme i forhold til sprogundervisning, kan nu ansøge om Den Europæiske Sprogpris. Ansøgningsfristen er 31. maj.
"Det er en supergod cadeau at få Sprogprisen, fortæller sidste års vinder, Thomas K. Hansen fra Videnscenter for Integration. Centret fik prisen for et computerspil, som kan effektivisere undervisningen på landets sprogcentre."
Det har hjulpet til at skabe medieopmærksomhed om projektet, som blandt andet var i TV 2 Nyhederne. 

IT eller flersprogethed
For at komme i betragtning til Sprogprisen i år skal ens projekt handle om enten IT-baseret sprogundervisning eller undervisning af flersprogede elever. Derudover bedømmes projekterne på, om de er innovative, effektive og om resultaterne kan bruges af andre. 

Sådan ansøger man
Hvis du vil deltage i konkurrencen om Den Europæiske Sprogpris, skal du sende en beskrivelse af dit projekt eller den indsats, du har gjort til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Du kan også indstille andre til prisen.

Rejselegat
I tillæg til æren modtager vinderen af Den Europæiske Sprogpris også et rejselegat, som kan bruges til at tage til udlandet og hente ny viden og inspiration med hjem til sprogundervisningen i Danmark.