Hvorfor ’køber’ de unge ikke umiddelbart idéen om, at ’vælge rigtigt’ første gang og følge den snorlige vej gennem systemet? Er det uddannelsessystemet eller de unge, der skal ændres på?
Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive diskuteret på den årlige konference for vejledere fra ungdomsuddannelserne, UU-centre og de frie skoler på Hotel Svendborg den 2.-3. maj. Konferencens titel er "Unge i transition - veje og omveje i valgprocessen"
Mismatch mellem samfund og unge
I invitationen til konferencen står der bl.a.: "Overgangen fra ung
til voksen indebærer, at den unge skal træffe en række
karriererelaterede valg vedrørende skole, uddannelse og arbejde. I
forlængelse af de seneste års intensiverede forsøg på at indfri 95
% - målsætningen tegner der sig et efterhånden tydeligt mismatch
imellem de samfundsmæssige krav og forventninger på den ene side og
de unges adfærd i forhold til valg og gennemførelse af
ungdomsuddannelse. Mange af de unge har såvel vanskeligheder med og
modstand imod at imødekomme de politiske forventninger om 'den lige
vej' igennem systemet. Men hvorfor 'køber' de unge ikke umiddelbart
idéen om, at 'vælge rigtigt' første gang og følge den snorlige vej
gennem systemet? Er det uddannelsessystemet eller de unge, der skal
ændres på? Hvordan ser de unge selv på fremtiden - og hvad er deres
forventninger til uddannelsernes indretning? Hvordan ser
vejlederens rolle og indsats ud i dette perspektiv?"
På konferencen vil der både være oplæg og tematiserede workshops, hvor der bliver mulighed for at udveksle erfaringer og synspunkter med fagfæller.
Sted: Hotel Svendborg
Tid: 2. - 3. maj 2013
Deltagerpris:
- med overnatning: 4.100 kr.
- uden overnatning: 3.600 kr.
Konferencens program
Yderligere oplysninger og forhåndstilmelding: Sekretær Karin
Wendt, kawe@ucc.dk