Forbindelsen mellem Danmark og Norge bliver sat i fokus i 2014, hvor Norge fejrer sit grundlovsjubilæum. Dansk Folkeoplysnings Samråd udbyder pulje til oplysningsaktiviteter for Folketinget.
Puljen, der i 2014 er på i alt 270.000 kr., skal bruges til undervisning, foredrag og folkeoplysnings aktiviteter, der er relevante i forhold til den dansk-norske historie.
Eksempler på mulige temaer:
• Norges historie, Nordens historie – slagsbrødre og broderfolk
• 1814 som starten på den demokratiske udvikling i Norden og det moderne nordiske samarbejde
• De tætte bånd mellem Norge og Danmark efter 1814 med betydning for dansk og norsk historie, kultur, sprog og identitet.
• Nationalisme/National identitet
• Sprog/ musik/ litteratur
• Hvad enhver dansker bør vide om Norge
Alle folkeoplysende foreninger, herunder lokale folkeoplysningsforbund, højskoler, m.m. kan søge. Det gælder også foreninger, der ikke er medlem af Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Baggrund
Den 17. maj 2014 fejrer Norge 200 års jubilæet for sin frie forfatning. 1814 var også året, hvor over 400 års rigsfællesskab mellem Danmark og Norge blev opløst. Derfor er det et skelsættende år for begge landes historie: Norge fik sin grundlov og Danmark oplevede det største territorielle tab i kongerigets historie.
Af den grund rummer 2014 en enestående mulighed for at øge kendskabet til forbindelsen mellem Norge og Danmark for at vise, at de to lande har hørt sammen, vise omfanget af fællesskabet i dag og sige noget om fremtidsudsigterne.
Norge fejrer året i den helt store stil med forskning, formidling og fest. Også I Danmark giver 200-års-jubilæet anledning til at mindes årene med fælles styre, begivenhederne i 1814 og de tætte efterfølgende bånd, alt sammen med betydning for dansk og norsk historie, demokrati, kultur, sprog og identitet.