Skåltalerne kan ikke aflæses på finansloven

”I de politiske skåltaler fremhæves folkeoplysningen ofte, men når der skal laves finanslov, er den glemt.” Sådan lyder kommentaren til regeringens finanslovsforslag fra DFS’ formand, Per Paludan Hansen.

Af Michael Voss

Finansminister Bjarne Corydon deler ikke kulturministerens begejstring for folkeoplysningen - at dømme efter forslaget til finanslov.

Det vakte udelt begejstring i de folkeoplysende organisationer, da Marianne Jelved blev kulturminister og dermed fik ansvaret for en stor del af området. Det har da heller ikke skortet på verbal opbakning fra ministeren eller debatarrangementer og visionsudspil.
Men når embedsmændene i Finansministeriet udarbejder finanslov, har det ikke nogen konsekvenser. 

Mindre at gøre godt med
Uændret eller lidt lavere tal er tendensen hen over de konti, der er afsat til folkeoplysende aktivitet og folkeoplysende organisationer. Én procent ryger her og tre procent der. Det gælder også de øremærkede bevillinger til f.eks. folkeuniversiteter, efterskoler og frie fagskoler.
For højskolerne er situation, at de fik en kraftig nedskæring med genopretningspakken i 2010, og kulturministeren lovede på Højskoleforeningens årsmøde at arbejde for at skaffe pengene tilbage, men det er ikke sket.
”Vi er overraskede og skuffede, for da regeringen sad i opposition, ville de netop give højskolerne deres penge tilbage,” udtaler formanden for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Helga Kolby Kristiansen, til Politiken.

Anerkendelse uden penge
Også Per Paludan Hansen, er skuffet på hele områdets vegne:
”I løbet af året får vi mange pæne ord med på vejen om folkeoplysningens vigtige bidrag til livslang læring og aktivt medborgerskab. Men når der skal afsættes penge til arbejdet i finansloven, får vi ikke engang dækket inflationen, men bliver tværtimod beskåret på forskellige poster,” siger DFS’ formand. 

Den forsvundne fleksuddannelse
Finansloven er ifølge DFS’ formand også ildevarslende for den fleksuddannelse, som skal forhandles på plads i efteråret.
”Det begyndte som en stor og visionær nyskabelse inden for ungdomsuddannelserne. Den skulle kombinere delelementer fra de formelle uddannelser med tilbud fra de folkeoplysende skoler – tilpasset de unges individuelle behov.
I regeringens finanslov optræder ordet ikke et eneste sted. Måske vil de tage pengene ud af den milliard, der alt i alt er afsat til en reform af erhvervsuddannelserne. Det tyder på et meget lavt ambitionsniveau for den nye uddannelse,” siger Per Paludan Hansen.