Revitalisering af Frivillighedscharteret

Revitalisering af Frivillighedscharteret

Thursday, March 7, 2013

Regeringen sætter nu en folkehøring i gang. Den skal fungere som indspark til en revitalisering af charteret for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige fra 2001.

Frivillighedscharter 160

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup forklarer, hvorfor regeringen har valgt at sætte charteret til debat:
"Lysten til at lave frivilligt arbejde er fortsat meget stor blandt danskerne og langt de fleste danskere yder på et eller andet tidspunkt i deres liv en frivillig indsats. Det er ubetinget godt. Men der rejser sig også spørgsmål om de overordnede rammer og værdier for samspillet.
Derfor er det helt oplagt at indbyde alle danskere til at diskutere fremtiden for frivillig indsats. Jeg håber, at rigtig mange vil benytte denne lejlighed til at komme med deres input til, hvor vi skal bevæge os hen."

Alle kan kommentere
Folkehøringen er åben for alle og kan besvares frem til den 27. marts 2013 via et link til en survey på hjemmesiden www.frivilligcharter.dk. I folkehøringen vil der være mulighed for at komme med kommentarer til det nuværende charter og nye udviklinger på området, samt forslag til forbedringer og prioriteringer.
Ud over den åbne folkehøring vil der  blive sendt målrettede surveys til mere end 500 frivillige foreninger eller organisationer indenfor forskellige områder, til alle kommuner og regioner, samt en række kommunale institutioner. 

DFS og charteret
DFS' bestyrelse har nedsat en taskforce, som bl.a. skal arbejde med DFS' indspil til Frivillighedscharteret. Taskforcen består af Knud-Erik Therkelsen, Grænseforeningen, Anders Hind, DATS og DFS' bestyrelse, Flemming Jørgensen, COOP (FDB) og DFS' bestyrelse, Per Paludan Hansen, LOF og DFS' formand samt udviklingskonsulent Helle H. Bjerregård, DFS).
I løbet af foråret vil DFS afholde et medlemsmøde om emnet.

 

DFS linkFrivillighedscharters hjemmeside.
Her kan du også tilmelde dig nyhedsmailen.

 

Yderligere oplysning om DFS' arbejde med charteret: Udviklingskonsulent Helle H. Bjerregård, hhb@dfs.dk, 33 26 03 71