Projektideer til puljestøtte indkaldes

Projektideer til puljestøtte indkaldes

Tuesday, January 29, 2013

Årets ansøgning om støtte fra DFS’ Pulje B til udvikling og nyskabende folkeoplysning foregår i to runder. Først skal projektideen godkendes. Dernæst kommer en egentlig ansøgningsrunde.

DFS uddeler 480.000 kr. fra Pulje B. Puljen yder støtte til projekter, som udvikler, videreudvikler eller afprøver nyskabende folkeoplysende aktiviteter. Der skal være en klar sammenhæng mellem formål, projektets organisering og budgettet

Ny procedure
Ansøgningsproceduren er denne gang ændret i forhold til tidligere. Formålet er at få flere kvalificerede ansøgninger.
Fase 1: Ansøgere med gode projektideer indsender ½-1 A4-side  med en beskrivelse af deres projektide senest den 25. februar 2013.
Fase 2: Bedømmelsesudvalget gennemgår de indsendte projektideer på et møde den 5. marts og udvælger de projektideer, som man vurderer vil kunne udvikles til egentlige projektansøgninger.
Fase 3: De udvalgte ansøgere inviteres til et ideudviklingsseminar den 20. marts, hvor DFS rådgiver om udformningen af en endelig ansøgning. Deltagelse er et tilbud, ikke et krav.
Fase 4: Endelige ansøgninger fra de udvalgte projekter skal være modtaget hos DFS senest den 8. april.
Fase 5: Tipsudvalget behandler ansøgningerne på et møde den 18. april og umiddelbart efter får ansøgerne besked.

Hvem kan søge?
Alle DFS' medlemsorganisationer kan søge puljen, når de har været medlem i 2 år. Undtaget herfra er AOF, DOF, FOF, LOF og NETOP.
Det skal være medlemsorganisationen selv, der søger - ikke dens lokale afdelinger. Lokalafdelinger må godt være involverede i aktiviteterne, men ansøger og ansvarlig for projektet/bevillingen skal være medlemsorganisationen.

 

DFS linkMere om Pulje B

Yderligere oplysninger om puljen fås ved henvendelse til organisationskonsulent Flemming Gjedde: fg@dfs.dk eller tlf. 3326 0375

Ansøgninger indsendes pr. mail til fg@dfs.dk

 

 

 

Relaterede nyheder