Efter 17 år på posten fratrådte Hans Grishauge ved en reception den 1. november som sekretariatsleder for Grundtvigsk Forum. Ny sekretariatsleder er den 42-årige Joachim Vædele, der kommer fra en stilling som driftschef på Fregatten Jylland.
Joachim Juel Vædele er 42 år og kommer fra en stilling som driftschef på Fregatten Jylland i Ebeltoft.
Han er uddannet skibstømrer og sætteskipper, har studeret statskundskab og tidligere arbejdet ved Fultonstiftelsen, hvor han bl.a. var afløserskipper for Fulton samt afdelingsleder for Fultonstiftelsens døgninstitution, der havde til huse i de fredede bygninger Hans Ebeltofts Gård og Postgården i Assens.
Joachim Væpdele er opvokset på en gård på Vestsjælland og glæder sig til at være "døgnbrænder for en forening, hvis idegrundlag han er vokset op med”.
Hvad er Grundtvigsk Forum?
Grundtvigsk Forum er et landsdækkende netværk, der omfatter en række foreninger, kredse og enkeltmedlemmer. Den røde tråd i arbejdet er præsten, digteren og samfundsdebattøren N.F.S. Grundtvig.
Sigtet er at bringe Grundtvigs tanker om frihed, ånd og fællesskab i spil. Grundtvigsk Forum skaber rammer for debat inden for tro, eksistens, kirke, skole og samfund.