I dag udsender Kredsen og DFS debatbogen ”Myndige borgere og forpligtende fællesskaber”. Ni debattører giver hver deres bud på en samfundsdiagnose – og på folkeoplysningens opgaver. Men de er også blevet enige om ”Otte visioner om folkeoplysningen som folkelig bevægelse”.
I et år udgjorde ni vidt forskellige samfunds-debattører tænketanken Kredsen. Undervejs har de mødtes, diskuteret, udviklet hinandens ideer og talt sig skiftevis nærmere og længere fra hinanden.
Resultatet af deres diskussioner publiceres nu i ”Myndige borgere og forpligtende fællesskaber”, Det er dels en bog, dels en web-publikation med mulighed for interaktiv læserdebat. DFS fungerede som koordinator og sekretariat for Kredsen og er bogens udgiver
Uenighed og fælles platform
I 14 indlæg præsenterer de hver for sig deres personlige analyser og deres egne holdninger, som de flugter eller kolliderer med de andres synspunkter. I den forstand skriver de ikke bare om samfund og folkeoplysning; de praktiserer samtidig en af folkeoplysningens centrale værdier: Dialogen mellem forskellige standpunkter som redskab til at skabe nye tanker.
På tværs af enighed og uenighed ligger et fælles ønske om at gøre folkeoplysningen til en bevægelse, der spiller en rolle i folkestyret, i udviklingen af civilsamfundet, i udviklingen af medborgerskab, i den almene dannelse i institutionerne mv. Det er denne fælles vision, der gør, at de også kan afslutte arbejdet med otte fælles visioner for folkeoplysningen som folkelig bevægelse.
”Myndige borgere og forpligtende fællesskaber” som webpublikation
Kredsens otte visioner for folkeoplysningen som folkelig bevægelse
Bestil bogen (60 sider): Bogen fremsendes gratis. Ved bestilling af flere eksemplarer opkræves forsendelsesudgifter.
Send en e-mail til fg@dfs.dk
Kredsen medlemmer