DFS deltager i Projekt Ressourcedanmark. ”Vi skal se – og vise - folkeoplysningen som en ressource i samfundet,” siger sekretariatsleder Trine Bendix, der repræsenterer DFS i Mandag Morgen projektet.
Siden september 2012 har en række kommuner og organisationer
arbejdet med Projekt Ressourcedanmark. Initiativet kommer fra
mediehuset Mandag Morgen, der også fungerer som sekretariat.
Projektet har det ambitiøse formål at diskutere og sætte konkrete
billeder på, hvordan ny velfærd kan se ud. I projektbeskrivelsen
står der:
"Velfærdsdanmark har flere ressourcer, end man kunne forledes til
at tro, når man hører nyheder. Ressourcerne findes overalt, og de
kan være med til at skabe endnu bedre velfærd. Det gælder
frivillige organisationer, velfærdsmedarbejdere, private og
socialøkonomiske virksomheder og mange flere. Og det gælder ikke
mindst aktive borgere, der gør mere for sig selv og andre."
Ud over 15 kommuner deltager organisationer som Dansk
Flygtningehjælp, Ældre Sagen, Danske Pensionister og Social
Business House.
Et nyt mindset
Om første fase i projektet skrevMandag Morgen: "Det kræver et nyt
mindset, hvis vi skal identificere og forløse ressourcerne i
velfærdssamfundet."
For DFS er et af formålene også at ændre folkeoplysningens
mindset:
"Vi skal i højere grad se folkeoplysningen som en ressource i
samfundet, dvs. noget, der ikke kun har en værdi i sig selv, men
som også har en værdi i forhold til noget andet. Det kan være i
forhold til en bæredygtighedsdagsorden, en beskæftigelsesdagsorden
eller en integrationsdagsorden.
Det vil ændre vores argumentation for midler til folkeoplysningen,
hvis vi fremstiller os selv som en ressource frem for et
tilskudsområde," siger Trine Bendix.
Andet end gratis arbejdskraft
Men DFS deltager også for at påvirke det samlede projekt.
"Kommunerne er stærkt repræsenteret i projektet og har også været
det i de forudgående MM-projekter. Deres dagsorden er typisk at
finde frivillig - læs: gratis - arbejdskraft til at løfte opgaver,
de ikke længere har råd til.
Det betyder, at dagsordenen risikerer at handle om, hvordan den
enkelte borger kan hjælpe kommunen," fortæller Trine Bendix.
"Vi vil godt vende det lidt på hovedet," tilføjer hun og peger på
tre pointer, som DFS har bragt ind i projektet:
Projektarbejdet er nu inde i sin afsluttende fase. Resultatet præsenteres på et lanceringsmøde den 1. marts.