Gå-hjem-møde om socialøkonomiske virksomheder

Gå-hjem-møde om socialøkonomiske virksomheder

Tuesday, October 8, 2013

SFI præsenterer en status for de socialøkonomiske virksomheder. Er de politiske ambitioner realistiske, og er rammerne for at drive socialøkonomiske virksomheder optimale?

SFI socialøkonomisk 160

”Der er i dag en bred politisk ambition om, at det danske arbejdsmarked skal være mere rummeligt, og have plads til alle, der kan bidrage. Derfor har der gennem de seneste år været stor interesse for socialøkonomiske virksomheder, som giver socialt udsatte en udstrakt hånd, og hjælper de svage ind på arbejdsmarkedet,” skriver SFI i invitationen til mødet, hvor de tilbyder den nyeste viden og deltag i debatten, når SFI sætter de socialøkonomiske virksomheder på dagsordenen. 

Færre end antaget
En ny undersøgelse fra SFI finder blot 115 beskæftigelsesrelevante socialøkonomiske virksomheder i Danmark i dag. Det er færre end man hidtil har antaget. Samtidig peger omkring halvdelen af virksomhedslederne på barrierer i såvel beskæftigelseslovgivningen som i samarbejdet med jobcentre og kommuner i forhold til at drive socialøkonomisk virksomhed.
Til gengæld viser undersøgelsen, at selv om virksomhederne er meget forskellige, så fremstår hovedparten af dem som levedygtige. 80 procent af virksomhederne mener, at de kan fastholde deres nuværende antal ansatte og 80 procent har endda planer om at ansætte flere. 

Programmet
• ”Socialøkonomiske virksomheder i Danmark – resultater fra SFI’s rapport” v/Frederik Thuesen, seniorforsker, SFI
• ”Hverdag som socialøkonomisk virksomhed” v/Henrik Riber, kommunikations- og marketingschef, Allehånde
• Spørgsmål og diskussion
• SFI byder på en forfriskning

Tid: Onsdag den 23. oktober kl. 15.30 – 18.00

Sted: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

Relaterede nyheder