Foreninger er rygraden i frivilligheden

De forpligtende fællesskaber udvikler identitet og kompetencer. Det offentlige skal understøtte foreningernes organisatoriske arbejde. Det er to af de markeringer, der indgår i det nye frivillighedscharter.

”Danmark er opbygget gennem en lang tradition for et levende civilsamfund med borgere, der tager medansvar, foreningsdannelse og frivillige organisationer, der blomstrer for sig selv såvel som i samspil med det offentlige.”
Sådan står der i indledningen til det nye frivillighedscharter, der blev offentliggjort den 1. juli i år. Det er en bredt sammensat arbejdsgruppe, bestående af ministre, en række frivillige foreninger og organisationer, råd, faglige organisationer, udvalgte borgmestre, KL og Danske Regioner, der står bag chartret. Blandt arbejdsgruppens medlemmer var DFS’ formand, Per Paludan Hansen. 

Udvikling af den enkelte
Med dette resultat har arbejdsgruppen ”revitaliseret” det 12 år gamle frivilligcharter. Sammenlignet med det foregående charter lægger den nye udgave større vægt på samarbejdet mellem de frivillige og det offentlige. Det betyder dog ikke, at det ligger fuldstændig under for tendensen til at indskrænke frivilligt arbejde til frivilliges bidrage til at løse velfærdsopgaver for det offentlige.
F.eks. står der i teksten:
”Frivilligt engagement har værdi i sig selv, for den frivillige og for andre. Frivilligt engagement bidrager til udviklingen af den enkelte og til udvikling af fællesskabet.”
Charteret understreger også, at ”foreningsdannelsen er rygraden i frivilligheden” – og undlader dermed at ophøje individuel frivillig indsats for kommunerne til et ideal. Tværtimod står der i charteret: ”Foreningerne varetager holdninger og interesser, og det offentlige anerkender og respekterer, at foreningerne kan være talerør for disse.”

Aktivt medborgerskab
Allerede i maj måned, inden der var lagt sidste hånd på teksten, udtalte Per Paludan Hansen:
”Vi og andre fra foreningslivet talte for den betydning, som det frivillige arbejde har i sig selv for samfundet, for sammenhængskraften og for det aktive medborgerskab. Heldigvis oplevede jeg en stor forståelse for dette fra politisk side, og jeg tror, at denne brede forståelse af frivilligt arbejdet vil gå igen i det nye charter.” 

Den lokale virkelighed
Som der står i charterets efterskrift, handler det nu om at omsætte det til virkelighed og konkretisere det i lokal sammenhæng. ”Det nationale charter bør danne udgangspunkt for dialog nationalt og lokalt. Lokalt med det formål fx at udarbejde lokale rammer for samarbejdet også på tværs af sektorer og organisatoriske grænser.”
Om dette arbejde sagde Per Paludan Hansen:
”Vi vil nok stadig stå over for mange kommuner, som først og fremmest leder efter ”polyfilla”, der kun lukker hullerne i den kommunale service. Men jeg tror, at vi vil have et charter i ryggen, der anerkender det frivillige foreningsliv, og så er det op til de lokale foreninger at gå ind i diskussionerne om, hvordan charteret skal føres ud i livet. Det gælder bestemt også de folkeoplysende skoler og foreninger.”