DFS protesterer mod den nye offentlighedslov

”Den nye offentlighedslov øger gabet mellem stat og civilsamfund.” Det skriver Per Paludan Hansen i en kommentar i Politiken den 21. april. Loven er et symptom på en tendens i tiden, mener bestyrelsen, som opfordrer til symptombehandling: Afvis loven!

Det er justitsminister Morten Bødskov, der er ansvarlig for forslaget til ny offentlighedslov.

Tid til symptombehandling

- Den nye offentlighedslov øger gabet mellem stat og civilsamfund

På vegne af bestyrelsen for Dansk Folkeoplysnings Samråd, Per Paludan Hansen, formand

Forslaget til den nye offentlighedslov er et påfaldende symptom på en skæv udvikling i forholdet mellem stat og civilsamfund.

Da lovforslaget for første gang blev fremsat for to år siden – uden at blive vedtaget – var det blandt andet med argumentet om, at politikerne med den nye lov friere kunne udveksle ideer hinanden imellem og dermed skabe mere ”kreativitet”. Lovforslaget i dag er stort set det samme. Argumenterne er formuleret en anelse anderledes, men logikken identisk: Politikere og stat skal i højere grad kunne arbejde i fred for utidig indblanding fra civilsamfund og medier.

Argumentet er gennemskueligt, men grundtanken er ganske forkert. Ud over at civilsamfundet kan agere vagthund i forhold til de politiske beslutningsprocesser, har det historisk set været netop i samspillet – og sammenstødet – mellem stat og civilsamfund, at nye ideer er skabt og nye bevægelser sat i gang. Det er der om noget brug for nu, hvor Danmark vitterligt har brug for ny vitalitet og skabertrang.

I stedet for at udnytte mulighederne i samspillet, graves grøfterne blot dybere i det danske dobbeltdemokrati. Hvor staten tidligere drog stor fordel af den løbende udveksling med civilsamfundets organisationer og foreninger, fremstår den nu tendentielt mere som en stopklods for den politiske beslutningsproces.

Selv om loven også på enkelte områder vil betyde øget åbenhed, lægges op til mindre gennemsigtighed på andre. Mens offentlighed i forvaltningen bliver bedre i langt de fleste lande – også i de øvrige nordiske lande -, er det påfaldende, at det i Danmark går den anden vej.

Offentlighedsloven er et symptom på denne udvikling. Det er vanskeligt at pege på de ansvarlige for den gradvise afkobling af civilsamfund fra stat. Entydigt er det ikke, om det er statens, globaliseringens, politikernes, befolkningens, mediernes eller civilsamfundets skyld. Givetvis en blanding af det hele. Men sikkert er det, at en forudsætning for, at den udvikling kan vendes, er, at netop alle deltager i at genetablere den tabte forbindelse – og dermed fundamentet for det danske demokrati.

Vi, fra de folkeoplysende organisationer, vil gerne deltage i den proces. Selv om symptombehandling i sig selv ikke løser de grundlæggende problemer ved den gradvise afdemokratisering, vi har set gennem de sidste 30 år, vil en afvisning af den nye offentlighedslov være et skridt i den rigtige retning.