Det kan I ikke byde de unge

”For de fleste unge er regeringens fleksuddannelse ikke et relevant tilbud, og først og fremmest er den ikke spor fleksibel. Det kan regeringen ikke byde de unge,” siger Trine Bendix, DFS, i en kommentar til det netop fremlagte forslag.

Af Michael Voss

”Det er for snævert, og det er ikke spor fleksibelt,” lyder Trine Bendix kommentar til forslaget.

Langt om længe har regeringen præsenteret sit forslag til fleksuddannelse. Den er udelukkende rettet til unge, der har svære boglige problemer. Dem tilbyder man standardiseret erhvervsuddannelse i fire halvårlige moduler, hvis eneste formål er at gøre dem til ”kompetente ufaglærte”.

Skuffelse
”Det er for snævert, og det er ikke spor fleksibelt,” lyder Trine Bendix kommentar til forslaget. Trine Bendix er sekretariatsleder i DFS, der har fulgt arbejdet med uddannelsen nøje, siden de daværende oppositionspartier før sidste valg præsenterede forslaget om en fleksuddannelse.
De folkeoplysende skoleformer, der er medlemmer af DFS, har mange og gode erfaringer med at hjælpe de unge, der ikke umiddelbart vil eller kan søge ind i gymnasiet eller erhvervsuddannelserne. Hver for sig og via DFS har de løbende givet politikerne og regeringen ideer til fleksuddannelsen, men de er ikke blevet hørt i nævneværdigt omfang.

Halv erhvervsuddannelse
”Vi har en stor gruppe unge, som ikke får en ungdomsuddannelse - af vidt forskellige grunde. Nogle er bagud på det boglige; nogle har sociale, psykiske eller misbrugsproblemer; andre er bare forvirrede og kan ikke finde det rette spor,” siger Trine Bendix og tilføjer:
”Skal vi hjælpe dem videre i uddannelse eller i beskæftigelse, skal de have tilbud, der er individuelle, håndholdte og fleksible. Derfor er det så skuffende, at regeringen nu tilbyder en one-size-fit-all uddannelse, som kun peger frem mod ufaglært arbejde.

Ufleksibelt
Trine Bendix er også kritisk over for de fire faste moduler:
”Det er jo alt andet end fleksibelt,” siger hun.
”Det positive er, at regeringen inviterer produktionsskoler, daghøjskoler, frie fagskoler og andre af vores skoleformer med ind i uddannelsen. Men jeg er bange for, at de ikke får meget rum i de nye formaliserede institutionssamarbejder.
Under alle omstændigheder får de kun begrænsede muligheder for at bidrage med det, de er bedst til: den håndholdte indsats, hvor man tager højde for den enkeltes potentialer og barrierer.”