De virksomme stoffer i folkeoplysningen

”De ”virksomme stoffer”, som vi har fundet i folkeoplysende skoler, finder man ikke uden videre i andre ungdoms- og voksenuddannelser.” Sådan siger en af forfatterne til en ny rapport og publikation om folkeoplysningens evne til at hjælpe kortuddannede med at genfinde motivationen for uddannelse.

En stor gruppe mennesker har ikke har tilstrækkelig uddannelse til at få et arbejde eller til at fungere som samfundsborgere. Det dokumenterer den ene undersøgelse efter den anden.
Kampagner og uddannelsestilbud har det ikke skortet på, men alene løser det ikke problemet, fordi en meget stor del af disse mennesker ikke kan finde tilstrækkelig motivation til at overvinde de barrierer, de har i forhold til uddannelse. 

Ikke selvfølgeligheder
Hvordan finder eller genfinder de kortuddannede motivationen til at uddanne sig? Det er et af store samfundsmæssige spørgsmål.
Den undersøgelse, som DFS offentliggør i en ny publikation, ”Folkeoplysning og motivation for livslang læring – Vi søger de virksomme stoffer”, har en del af svaret på dette spørgsmål. Undersøgelsen er udarbejdet af Steen Elsborg og Steen Høyrup Pedersen.
Den blev præsenteret af de to forfattere på to møder i henholdsvis København den 14. november og i Aarhus den 19. november.
På mødet i København spurgte flere af deltagerne, der kom fra folkeoplysende skoler, om der er noget nyt i undersøgelsen, om det ikke bare er selvfølgeligheder.
Steen Elsborg svarede: ”For jer er det måske selvfølgeligheder, men de ”virksomme stoffer”, som vi har fundet i folkeoplysende skoler, finder man ikke uden videre i andre ungdoms- og voksenuddannelser.”

Ikke et quick fix
Råstoffet i undersøgelsen er deltagere og professionelle i seks daghøjskoler og lignende forløb i oplysningsforbund, som er udvalgt, fordi de havde succes. De to forskere har analyseret deltagernes og de professionelles udsagn ved hjælp af tidligere undersøgelser af uddannelse, vejledning og motivation og ved hjælp af en række teorier på området.
Ud af det er kommet, hvad de kalder en ”matrix”. Det er ikke et quick fix. Det er heller ikke en model, som enhver skole uden videre kan kopiere, men et bud på, hvad der virker og motiverer.
I modsætning til mange andre afviser Elsborg og Høyrup Pedersen netop at levere snuptagsløsninger. Det er komplicerede problemer, som kræver komplekse løsninger. Dem har de fundet, og deres matrix er en systematisk oversigt over de tilgange og metoder, der kan skabe og genskabe motivationen for uddannelse i målgruppen.

En forpligtelse
De metoder, tilgange og principper, som Elsborg og Høyrup Pedersen præsenterer i denne pjece, er ikke bundet til de seks skoler fra undersøgelsen. De kan bruges af andre, der arbejder med motivation, vejledning og uddannelse af kortuddannede.
Ifølge forfatterne har de folkeoplysende skoleformer særlige forudsætninger for at anvende dem. Faktisk er det ikke bare en mulighed; det er en forpligtelse. Som Elsborg og Høyrup Pedersen skriver: ”Lyst til at lære er fremtidens nøglekompetence. Derfor er det vigtigt at folkeoplysningen er opmærksom på at bruge og videreudvikle sit oplagte potentiale for at skabe og styrke menneskers motivation for læring.”

Undersøgelsens matrix gennemgås felt for felt i hæftet.