De unge gider ikke politik

Danske unge er demokratisk dovne, konstaterer Ugebrevet A4 på baggrund af en stor europæisk undersøgelse. I Syddjurs kommune gør den lokale ungdomsskole noget ved det.

Skoleelever er politikere for en dag.

Danske unge er blandt de allermest uinteresserede i at påtage sig politiske poster. Valgdeltagelsen er også lav i forhold til andre lande i Europa.
Det fremgår af en artikel i Ugebrevet A4 den 3. juni. Artiklen bygger på en rapport fra Europa-Kommissionen, ”European Youth: Participation in Democratic Life”.

Blandt resultaterne er:

• Kun 12 procent af de unge danskere kan se sig selv på en politisk post. Det er tredjelaveste resultat efter Ungarn og Malta.
• 56 procent af de unge danskere under 30 år har stemt ved et politisk valg. Her er Danmark ikke i bunden, men ikke desto mindre efter Malta, Belgien og Italien.

DEMO projekt
I Syddjurs kommune har ungdomsskolen sat sig i spidsen for at projekt, der skal gøre noget ved problemet. I KL’s ugemagasin, Danske Kommuner, kunne man tidligere på foråret læse om ”DEMO-projektet”. Det er et fireårigt projekt, hvor alle kommunens skoleklasser fra 7.-10. klasse og ungdomsuddannelserne skal have demokrati på skemaet i en hel uge.
I løbet af ugen skal hver skole udarbejde et idekatalog over ting, kommunen bør tilbyde de unge.  Derefter vælger de to repræsentanter fra hver klasse, som deltager i en DEMO-camp sammen med de lokale partiforeninger, byrådspolitikere, folketingspolitikere og EU-repræsentanter. Som afslutning på DEMO-campen skal deltagerne vælge 12 personer til et DEMO-råd, der det næste år skal være i dialog med byrådet om unge-spørgsmål. Byrådet skal finde veje til at inddrage de unge mest muligt.
”Rådet skal ud og se Danmark, inspireres og se, hvordan man gør andre steder i verden. De skal lave projekter og kan selvfølgelig spørges om hjælp, hvis byrådet har brug for det,” siger Natasja Krogh, der er afdelingsleder på ungdomsskolen.

Mere eller mindre problematisk
I Ugebrevet A4 kommenterer en række eksperter undersøgelsen.
”Det er jo problematisk for demokratiet, hvis udviklingen med en dalende valgdeltagelse fra de unge fortsætter. Unges interesser bliver mindre repræsenteret, hvis de ikke stemmer, så det er jo også et problem fr de unge selv, siger phd-studerende Jens Olav Dalgaard fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.
Mindre bekymret er Jens Bruun, der er ungdomsforsker ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet. Han siger:
”I Danmark er alt organiseret og veltilrettelagt, mens der i mange af de lande, vi sammenligner os med, er langt flere politiske problemer, som det er mere oplagt, at unge mennesker engagerer sig i. Skulle der opstå alvorlige problemer i Danmark, er jeg sikker på, at der nok skulle være en meget aktiv ungdom, som kom på banen.”
Morten Thaarup, der er næstformand i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), mener, at den ”demokratiske selvtillid” halter hos danske unge, men tilføjer:
”Ser man på det omfang, som danske unge blandt andet deltager i demonstrationer og ytrer sig på Facebook og i læserbreve, er vi meget godt med og overgår 68-generationen i politiske deltagelse.”