Alle skoler og foreninger skal på Digital Post

Alle skoler og foreninger skal på Digital Post

Thursday, August 22, 2013

Fra 1. november er det lovpligtigt for alle virksomheder og foreninger at oprette en postkasse til Digital Post fra det offentlige. Den er gratis og giver hurtig adgang til sikker digital post.

Digital Post 160

Kravet gælder alle med et CVR-nummer. Fra 1. november vil eksempelvis meddelelser om støtte fra kommunen lande i den digitale postkasse.
Digital Post er et resultat af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Postkassen til virksomheder, foreninger mv. vil spare samfundet for knap 400 mio. kr. om året – til glæde for både borgere og virksomheder.

Opret nu!
Det tager et par uger at få den specielle medarbejdersignatur, som skal bruges til at oprette postkassen. Bestil derfor signaturen allerede nu.
Virksomheder, foreninger og organisationer kan oprette en digital postkasse på Virk.dk/postkasse, og finde hjælp til både at oprette postkassen og at bruge digital post.