Danskerne bliver dårligere til fremmedsprog. Eksperterne vil løse problemet via folkeskolen. Men hvad med alle dem, som ikke når at får gavn af mere sprogundervisning i skolen, spørger DFS’ formand i et debatindlæg.
Den 3. juli omtalte flere medier en Eurobarometer-undersøgelse,
som EU-kommissionen havde bestilt. Den viste, at andelen af
danskere, der kan mere end ét fremmedsprog, er faldet med otte
procent siden 2005.
Eksperter, organisationsrepræsentanter og politikere kommenterede
undersøgelsen, men ingen pegede på, at voksne kan nå at indhente
det forsømte.
På den baggrund sendte Per Paludan Hansen dette debatindlæg til en
række aviser.
Af Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd
Danskerne bliver dårligere til fremmedsprog. Eksperterne vil
løse problemet via folkeskolen. Det giver i bedste fald resultater
om 15 år. Men hvad med alle dem, som ikke når at får gavn af mere
sprogundervisning i skolen?
En ny europæisk undersøgelse viser, at færre danskere end tidligere
kan tale mere end ét fremmedsprog, i praksis andet end engelsk.
Erhvervslivet advarer om, at det kan gøre det sværere for danske
virksomheder at eksportere.
Eksperter peger på, at det giver respekt og sympati at kunne tale
sproget, når man er i udlandet. Institutleder Alex Klinge, CBS,
udtaler, at sprogkundskaber er en vigtig del af de interkulturelle
kompetencer - og det er jo nok så vigtigt i globaliseringens
tidsalder.
Flere eksperter har også ideer til, hvad vi kan gøre ved det. Men
alle løsningerne handler om mere og bedre sprogundervisning i
skolen - og i læreruddannelsen.
Det er en god ide. Men det får ikke effekt de næste 15 år. Først
skal lærerne blive bedre, og folkeskoleloven skal ændres, og så
skal lille Julie og lille Magnus, der begynder i skolen om et par
år, lige gå 12 år i skole. Så har vi voksne, der kan flere
fremmedsprog.
Men hvad med alle dem, der er voksne i dag, og hvad med dem, der
allerede er begyndt i folkeskolen? Skal de ikke blive bedre til
fremmedsprog? Tålmodighed er en dyd, men den kan også
overdrives.
Folkeoplysningen er ekspert i sprogundervisning for voksne. Mange
hundredetusinder har gennem årene lært et nyt fremmedsprog på
aftenskole. Det er en af forklaringerne på, at danskernes
sprogkundskaber stadig ligger højt, selv om det er gået
tilbage.
Desværre fylder sprogundervisningen mindre i dag end for 10, 15 og
20 år siden. Det skyldes borgernes eget valg, men det skyldes også,
at det er blevet dyrere at gå på aftenskole. De kommunale tilskud
er næsten halveret på 10 år.
I en kommentar til sprogundersøgelsen fortæller uddannelsesminister
Morten Østergaard, at regeringen i øjeblikket arbejder på en
internationaliseringsstrategi, der vil have fokus på
fremmedsprog.
Det lyder spændende. Sådan en strategi skal være langsigtet. Men
lad den nu ikke være for langsigtet. Tænk aftenskolerne og andre,
der i dag og i morgen udbyder sprogundervisning til voksne, ind i
strategien. Vi er parate til at løfte opgaven.