22. august er sidste frist for at indsende en kort video om din egen læringshistorie. Videoerne indgår i konkurrencen om ”Så ka’ du lære det prisen”, der er en del af Læringslørdag 2012. I mindste 15 byer arrangeres der læringslørdag i år.
Som en del af det landsdækkende læringslørdags-arrangement
uddeles "Så ka' du lære det" prisen. Prisen går til den rørende
eller stærkeste læringshistorie fra voksenlivet.
Elever, kursister og deltagere kan indsende deres egen historie.
Skoler og foreninger kan opmuntre og hjælpe deres deltagere med at
få det gjort.
Vinderen modtager et mini-højskoleophold til en værdi af 4.500 kr.
sponsoreret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark.
15 byer med Læringslørdag
"Så ka' du lære det" prisen er en del af Læringslørdag 2012, der
finder sted den 25. august. Læringslørdage rundt om i landet
arrangeres af folkeoplysende skoler og foreninger, andre
uddannelsesinstitutioner og biblioteker i samarbejde.
I mindst 15 byer er der i år et læringslørdag-arrangement.