UU ønsker fleksuddannelse med individuelle forløb

UU ønsker fleksuddannelse med individuelle forløb

Wednesday, December 5, 2012

Formanden for Ungdommens Uddannelsesvejledning tilslutter sig de organisationer, der ønsker en fleksuddannelse med en bred målgruppe og med reel fleksibilitet.

John Vilhelmsen 160
John Vilhelmsen er formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Danmark.

"Vi ønsker os et plastisk, fleksibelt uddannelsessystem, der tilbyder individuelle forløb, differentieret undervisning. Vi håber fleksuddannelsen bliver et spor i den retning." Sådan skriver formanden for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Danmark, John Vilhelmsen, i et debatindlæg på Altinget.dk. Indlægget er skrevet sammen med formanden for Danmarks Vejlederforening, Helene Valgreen.

Unge med forskellige problemer
De to formænds indlæg argumenter for, at det er vigtigt for vejledningsindsatsen, at vi fastholder 95 procents-målsætningen. Derudover gennemgår de omhyggeligt de seneste års indsats for at nå dette mål med ungepakker og praktikpladsaftale.
På den baggrund understreger de, at der er behov for en ny uddannelse, som har en bred målgruppe: "Vi kan håbe, at den snart længe ventede fleksuddannelse kan rumme de unge, der af mange forskellige grunde ikke er parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse".
Med indlægget tilslutter John Vilhelmsen sig de synspunkter, som Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Folkeoplysnings Samråd og Danmarks Vejlederforening har fremført i andre debatindlæg inden for den seneste måned.

 

DFS linkDI: Gør fleksuddannelsen bred

DFS linkDA: Fleksuddannelse til et fleksibelt arbejdsmarked

DFS linkDFS/DV: Fasthold ambitionen om en fleksibel fleksuddannelse

DFS linkMere om fleksuddannelse

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) giver uddannelses- og erhvervsvejledning til elever i folkeskolen fra 6. klasse til 10. klasse. UU'erne opsøger desuden andre unge under 25 år, som ikke er i gang med eller har gennemført en uddannelse. UU'erne er de fleste steder oprettet som et samarbejde mellem flere kommuner. De har typisk et center, hvor der blandt andet gives vejledning til unge uden tilknytning til et uddannelsessted. Mange steder er der desuden oprettet lokalkontorer, hvor der finder tilsvarende vejledning sted for unge i området. Det meste af vejledningen til elever i grundskolen og 10. klasse finder dog sted på den enkelte skole.

DFS linkMere om UU

Relaterede nyheder