Unge er mennesker ikke myrer

”Berlingske fremstiller de unge som umyndige tal i konkurrencestatens regnestykke. Som myrer og ikke som mennesker.” Sådan skriver Efterskoleforeningens næstformand i et debatindlæg om uddannelsespolitik og beskæftigelsespolitik.

"Frafald, fravalg og hvad der ellers i lederen henregnes under "alle mulige forsinkelser" er snarere en social reaktion mod effektivisering, ekstrem målretning og disciplinering,” skriver Mette Sanggaard Schultz.

I en lederartikel for nylig krævede Berlingske Tidende en indskrænkning og målretning af 10. klasserne til unge med "særlige behov". Avisen henregnede 10. klasse til en af mange "forsinkelser i uddannelsessystemet".
Under overskriften "10. klasse betaler sig" svarer Efterskoleforeningens næstformand, Mette Sanggaard Schultz. Hun skriver bl.a.:

Medicinen virker ikke
"Opskriften på velfærdsstatens overlevelse er besnærende simpel: styrket faglighed på kortere tid i folkeskolen og flest mulige årsværk på arbejdsmarkedet! Men det er en analyse og en retorik, der er stærkt begrænsende, med et alt for snævert uddannelsesbegreb som resultat.
Medicinen har vi i uddannelsessektoren smagt i årevis, men resultaterne er ikke overbevisende.  En hidtil ukendt effektivisering og disciplinering af ungdomsårgangene har ikke ført til nævneværdig stigning i antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse."

Fravalg pga disciplinering
Hun henviser til undersøgelser, der viser, at det betaler sig rent samfundsøkonomisk at have unge i 10. klasse. Videre skriver hun:
"Berlingske fremstiller de unge som umyndige tal i konkurrencestatens regnestykke. Som myrer og ikke som mennesker.
Netop dette syn kan meget vel være årsagen til de unges motivationstab, som for tiden udgør en bombe under vores uddannelsessystem - og dermed også under hele velfærdsstaten. Frafald, fravalg og hvad der ellers i lederen henregnes under "alle mulige forsinkelser" er snarere en social reaktion mod effektivisering, ekstrem målretning og disciplinering frem for et spørgsmål om en individuel brist."

Ny pædagogik
Hun kalder Berlingskes forslag gammel og uvirksom medicin og foreslår i stedet:
"Skal vi møde konkurrencestatens udfordringer, er der brug for anderledes og nytænkende bud, der i langt højere grad bevæger sig ind i det pædagogiske område.
Som en skoleform, der har særdeles gode erfaringer med at motivere de unge for læring og uddannelse, har vi muligheder for at bringe løsningsmodeller i spil, der ikke reducerer unge til redskaber for økonomisk vækst, men tvært imod satser på borgere, der føler ansvar for det samfund, de er en del af. "
Berlingske Tidende har ikke bragt svarindlægget, men det er optrykt i Efterskoleforeningens blad, 10. maj 2012.05.25