Etiske dilemmaer kan handle om alt lige fra aktiv dødshjælp til sort arbejde og dyrevelfærd. Igen i år opfordrer Grundtvigsk Forum til Samtaledag og udgiver samtalekort som til inspiration.
"Din ven på 45 år har haft sklerose i flere år. Han har i mange
måneder lidt af depressioner som følge af sygdommen, som har ændret
ham meget. Hans hustru betror sig til dig med sine tanker om at
forlade ham. Sygdommen og de negative tanker er svære at leve
med.
Hvad vil du råde veninden til. Hvordan vurderer du solidariteten i
ægteskabet overfor ansvaret for kvinden selv?"
Sådan lyder teksten på et af de 36 kort, Grundtvigsk Forum har
produceret. Kortene kan danne afsæt for samtale og diskussioner på
årets Samtaledag den 27. september.
Mange temaer
Ideen med samtaledagen er at få så mange som muligt til at
debattere om et aktuelt emne. Samtalerne kan foregå i mange
forskellige sammenhænge. Grundtvigs Forum anbefaler, at det sker i
mindre grupper. Tidligere år temaerne været "frihed" og "ansvar". I
år er det etiske dilemmaer.
Sygdom er et tema, der går igen på mange af kortene. Blandt de
andre temaer er:
• Terror og international retsorden
• Skadedyr og dyrevelfærd
• Vold i hjemmet
• Klima og fødevaresikkerhed
• Dummebøder - betaling eller politianmeldelse
Limen mellem mennesker
"Vi har valgt at sætte fokus på etiske dilemmaer, fordi etik er
limen mellem mennesker. Den beskriver de grundlæggende regler for
god menneskelig adfærd. Når vi lever i et samfund med hinanden,
skal vi tale sammen om de etiske dilemmaer, så vi lærer at forstå,
hvad der er på spil," siger Hans Grishauge, der er
sekretariatsleder i Grundtvigsk Forum.
Hans Grishauge opfordrer folkeoplysende skoler og foreninger til at
benytte anledningen og gennem et arrangement: "Det er ikke noget
krav, at det foregår den 27. september."
De 36 samtalekort kan bestilles gratis, og Grundtvigsk Forum har også produceret en plakat, der kan downloades fra deres hjemmeside.