Støtte til it for ældre

Støtte til it projekter for ældre

Wednesday, March 21, 2012

18 mio. kr. ligger klar til frivillige foreninger og organisationer, der arbejder med IT-undervisning af ældre. Målgruppen skal være de svage ældre, der ikke kan gøre brug af de allerede eksisterende kursus- og undervisningsforløb.

IT forvirring 160

De atten millioner stammer fra satspuljen. Folketingspartierne bag satspuljeforliget afsatte beløbet på baggrund af en fælles henvendelse fra DFS, Biblioteksforeningen og Ældresagen.
Puljen administreres af Socialministeriet, som har lagt sig fast på, at ansøgere skal være lokale aktører, der kan defineres som frivillige foreninger og organisationer. Det skulle også give mulighed for lokale aftenskoler, højskoler og daghøjskoler. 

Socialministeriet beskriver formål og målgruppe således: 

Formål
Formålet med ansøgningspuljen er at gøre ældre med begrænsede eller ingen IT-forudsætninger bedre i stand til at håndtere de stigende krav og ønsker til øget digital kommunikation med offentlige myndigheder. Endvidere er formålet at styrke de ældre i at bruge de tekniske muligheder for at kommunikere med deres sociale netværk og dermed bl.a. bryde social isolation og fastholde et aktivt liv.
 
Puljens målgruppe
Målgruppen for projektet er ældre med begrænsede eller ingen IT-forudsætninger. Projektets målgruppe er de svage ældre, der ikke kan gøre brug af de allerede eksisterende kursus- og undervisningsforløb. Indsatsen skal have særlig fokus på at nå de ældre borgere, som af forskellige grunde har vanskeligheder med at forlade hjemmet og derfor ikke kan deltage i sædvanlige kursus- og undervisningsforløb.

DFS linkArtikel om puljens
forhistorie


En arbejdsgruppe på tværs af oplysningsforbund, daghøjskoler og
højskoler har udarbejdet et idékatalog til projekter inden for området.
Idekataloget kan rekvireres ved henvendelse til landsorganisationernes
sekretariater.
DFS linkKontakt til landsorganisationerne