Støtte til introduktions- og snuseforløb for unge

Støtte til introduktions- og snuseforløb for unge

Tuesday, November 20, 2012

Der er nu mulighed for at søge om midler til at etablere partnerskaber mellem kommuner og ordinære uddannelsessteder og arbejdspladser om introduktions- og snuseforløb for unge.

Arbejdsmarkedsst 160

Midlerne stammer fra satspuljen, og det er Arbejdsmarkedsstyrelsen, der administrerer dem. Over for dfs.dk bekræfter styrelsen, at de folkeoplysende skoleformer falder inden for ansøgerfeltets "ordinære uddannelsessteder".
Såvel uddannelsessted som kommune og arbejdsplads kan være projektansvarlig.

Motivation til uddannelsesvejen
Styrelsen skriver, at der "…kan søges om midler til at udvikle og etablere partnerskaber om aktive forløb, hvor unge kan introduceres til/snuse til job- og uddannelsesmuligheder."
Videre skriver man: "Formålet er, at de unge bliver afklarede i forhold til egne muligheder og ønsker vedr. uddannelse og job og bliver motiverede til at tage skridtet ind på uddannelsesvejen."
Partnerskaberne skal indgås på lokalt/regionalt niveau med udgangspunkt i, hvad der er behov og mulighed for de enkelte steder.
Målgruppen for de aktive forløb er unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år.

Hverdagen på uddannelse og arbejdsplads
Om partnerskaberne uddyber Styrelsen således: "Igennem partnerskaberne skal der oprettes et antal aktive forløb for unge i ovennævnte målgruppe. Forløbene skal give den unge et indblik i hverdagen på det pågældende uddannelsessted eller arbejdsplads. I det omfang det er muligt, bør de unge derfor deltage i de lære- eller arbejdsprocesser, der foregår på stedet, og varetage arbejdsopgaver/studieopgaver, hvor det kan arrangeres."

Sidste frist for indsendelse af en ansøgning er den 17. december 2012.
Det forventes, at tilsagn sendes ud senest den 15. januar 2013.

DFS linkYderligere oplysninger