DFS har oprettet en pulje, hvor medlemsorganisationer kan søge støtte til lokale Læringslørdag-projekter. Pengene kan for eksempel bruges til at aflønne en lokal tovholder.
Puljen er foreløbigt på 50.000 kr. DFS arbejder på, at skaffe flere midler til puljen via ekstern finansiering: puljer, sponsorater mv. Der er frist for ansøgning til 14. maj.
Der er opstillet en række betingelser for at kunne modtage penge
fra puljen, herunder:
• Læringslørdag skal gennemføres den sidste lørdag i august,
d. 25. august i 2012.
• Det officielle Læringslørdag-logo skal anvendes på
flyers.
• Læringslørdag skal sætte fokus på læringsmuligheder for
voksne, og aktiviteterne skal på en overraskende og nytænkende måde
afspejle disse muligheder.
• Læringsaktiviteterne skal vise, at der er mange veje ind i
læringssystemet og den lokale arbejdsgruppe skal tilstræbe, at de
enkelte aktiviteter kommer til at foregå i samarbejde på tværs af
organisationer.