Med nyt logo, design og farver som det mest iøjnefaldende publicerer DFS i dag en ny hjemmeside. Et andet vigtigt formål har været at gøre det nemmere at finde rundt på hjemmesiden.
Umiddelbart er det logo, skrifttyper og gennemgående farver, som falder i øjnene på den nye version af DFS' hjemmeside. Med dette design har vi forsøgt at gøre helhedsindtrykket lysere og lettere.
Navigation
Det andet hovedformål med ændringerne er, at brugerne nemmere skal
kunne bevæge sig rundt på hjemmesiden og finde hen til lige netop
den tekst, hun har brug for.
Til det formål har vi for det første tydeliggjort opdelingen i to
forskellige slags artikler:
• Nyhedsartiklerne, der også offentliggøres i DFS'
elektroniske nyhedsbrev, Nyheder om Folkeoplysning. De kendetegnes
bl.a. ved den pink farve.
• Baggrundsartiklerne samlet i en Vidensbank. De kendetegnes
ved den lilla farve.
For det andet har vi indført en kategorisering af
nyhedsartiklerne, som forhåbentligt vil gøre det lettere for
brugerne at finde andre artikler om det emne, der i første omgang
har vakt interesse. Et overblik over de forskellige
nyhedskategorier kan man finde ved at klikke på "Nyheder" i
venstre kolonne på forsiden og her.
Også på den gamle hjemmeside var baggrundsstoffet inddelt i en
række temaer. Vi har ajourført temaerne, og det vil også ske
løbende, efterhånden som DFS' prioriteringer udvikler sig. I de
gennemgående bjælker er der direkte adgang til fire fremhævede
temaer, og resten kan man finde ved at klikke på "Andre temaer" og
her
Endelig er der organisationsstoffet på siderne "Om DFS", "For
medlemmerne" og "Kontakt". Vores engelsksprogede hjemmeside er
endnu ikke kørt igennem fornyelsesmaskinen, men det kommer.
Opfordring til brugerne
Som udgangspunkt består hjemmesiden af det samme materiale som den
gamle udgave, men vi har fjernet en del, som vi vurderer ikke
længere har interesse. Blandt andet er der ikke længere adgang til
nyhedsartikler fra før 2010. Savner du materiale fra den gamle
hjemmeside, er du velkommen til at kontakte DFS.
Vi ved, at både DFS' medlemsorganisationer og andre linker til
forskellige af vores sider. Disse links bør stadig virke, med
mindre de går til sider, vi direkte har besluttet at fjerne. Har du
som webredaktør problemer med links til DFS' hjemmeside, skal du
bare kontakte os.
Ved sådan en omfattende overførsel - af omkring 1.000 sider - kan
der ikke undgå at ske fejl. Vi er taknemmelige, hvis I vil melde
ind til os, når I støder på et link, der ikke virker, et billede,
som ikke bliver vist eller eb tekst, der ikke er fuldstændig.
Endelig modtager vi også med stor taknemmelighed kommentarer til,
hvordan siden virker, og forslag til, hvordan det kan gøres bedre.
Vi har selv et par yderligere ideer, som vi ikke har nået at
realisere til i dag, og vi regner med at samle op på kommentarer og
forslag om et par måneder. Derefter gennemfører vi en ekstra
fornyelse af siderne.