Siden 2007 har knap 38.000 AMU-kursister årligt fået foretaget en vurdering af deres realkompetencer. Potentialet er langt større. Derfor vil undervisningsministeren have institutionerne til at sætte mere fokus på området.
"Der er nogle barrierer, som gør, at det kan være svært at få antallet af realkompetencevurderinger til at stige. Nu skal vi have alle institutioner til at sætte fokus på at udbrede anvendelsen af realkompetencevurderinger. Vi skal have flere til at få øjnene op for, hvad en realkompetencevurdering kan bruges til," udtaler undervisnings- og børneminister Christine Antorini i anledning af en rapport fra en arbejdsgruppe.
Bedre jobmuligheder
Arbejdsgruppens opgave var at gøre status over det hidtidige
arbejde og komme med anbefalinger til ministeriets handlingsplan.
Det vigtigste grundlag for gruppens arbejde var EVA's
evalueringsrapport. I en pressemeddelelse lægger ministeriet stor
vægt på at en realkompetencevurdering kan gøre vejen fra ufaglært
til faglært kortere, og at realkompetencevurderingen kan bruges i
forhold til den enkeltes jobsituation.
Eksempelsamling
På baggrund af udvalgets anbefalinger vil ministeriet nu sætte en
række initiativer i værk:
• Øget udbredelse af anerkendelse af realkompetence er gjort til et
særligt indsatsområde i VEU-centrenes udviklingskontrakter.
• Vejledningsindsatsen over for institutionerne intensiveres, og
der udarbejdes en tematiseret best practice eksempelsamling med
gode historier fra praksis.
• Der indkaldes ansøgninger med henblik på igangsættelse af en
række udviklingsprojekter om individuel kompetencevurdering (IKV) i
AMU med støtte fra den tværgående udviklingspulje (TUP).
• Der igangsættes en målrettet og lokalt forankret
informationskampagne, som tager udgangspunkt i målgruppens job- og
beskæftigelsesperspektiv.
Et skridt i den rigtige retning
På et møde i DFS' realkompetenceforum i slutningen af januar
fortalte sekretariatsleder Randi Jensen fra Daghøjskoleforeningen,
at arbejdsgruppen havde arbejdet under et kommissorium, der pålagde
dem kun at præsentere anbefalinger, der ikke gav nye, permanente
udgifter. I det lys mente hun, at rapportens anbefalinger er et
skridt i den rigtige retning.
Især var hun glad for, at rapporten lagde et bredere perspektiv på
realkompetencearbejdet, især job-og beskæftigelsesperspektivet og
inddragelse af afklarings-, vejlednings- og
rådgivningsfasen. Også styrkelse af det tværinstitutionelle og
tværsektorielt samarbejde på tværs af institutioner og sektorer,
herunder VEU-centrenes's større rolle, peger ifølge Randi Jensen
fremad.
Hun var dog skuffet over, at de annoncerede initiativer fra
Undervisningsministeriet i alt for høj grad holder sig inden for de
respektive "siloer" i uddannelsessystemet og ikke tænker
tilstrækkeligt meget på tværs. F.eks. er der nok sat mere fokus på
den såkaldte "før-fase", hvor borgerne selv afklares omkring deres
kompetencer og vejledes i, hvordan de bedst kan dokumentere dem,
men kun inden for AMU-systemet.
"Der er behov for en bred realkompetenceafklarings- og
vejledningsordning, der er uafhængig af uddannelsesinstitutionerne.
Alle hidtidige erfaringer viser entydigt, at den enkelte
uddannelsesinstitution kun henviser til de uddannelsestilbud, den
selv har på hylderne. Derfor er det fint med et nyt afklarings- og
vejledningsmodul i AMU-regi, men det løser altså ikke problemet på
tværs af uddannelsessystemet," udtaler Randi Jensen.