Informationsmøde om Nordplus Voksen og Grundtvig

Informationsmøde om Nordplus Voksen og Grundtvig

Tuesday, October 23, 2012

Folkeoplysere, der er interesserede i internationalt samarbejde eller inspiration udefra, har mange muligheder for at få økonomisk støtte. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering inviterer til informationsmøde.

"Arbejder du med undervisning og læring for voksne og kunne du tænke dig at danne netværk, lave projekter eller udvekslinger med kolleger og organisationer fra andre nordiske og europæiske lande? Så er det på informationsmødet, du skal starte," skriver Styrelsen i invitationen.
På mødet vil værterne informere om mulighederne inden for:
• EU's Grundtvig program, og
• Nordisk Ministerråds Nordplus Voksen program.

Kontakter og ansøgninger
I invitationen skriver Styrelsen videre: "Du vil få mere at vide om de mange tilskudsmuligheder, om ansøgningsprocedurer, om hvordan du kan få hjælp til at komme godt i gang og få kontakt til udenlandske organisationer og kollegaer. 
Der vil desuden være oplæg fra NVL, Netværk for Voksnes Læring, om mulighederne inden for netværket."Mødet finder sted den 15. november, og dermed er der god mulighed for at tage hjem og arbejde på ansøgningerne, der skal være klar i henholdsvis januar og februar 2013.

Tid: Torsdag d. 15. november 2012, kl. 9.30 - 15.00, ankomst og kaffe frem til kl. 10, hvor programmet starter.

Sted: Odense Kommunes Uddannelsescenter, Schacksgade 39, 5000 Odense C. 

Tilmelding: Til Frederik Carsten Pedersen, UI, på e-mail fiks@ui.dk  senest torsdag d. 8. november 2012 - oplys dit navn, e-mail og den organisation du kommer fra.

DFS linkYderligere oplysninger