Det er afgørende, at der tages hånd om faglige og sociale problemer inden starten på ungdomsuddannelserne. Derfor vil Dansk Industri, Gymnasieskolernes Rektorforening og Danske Erhvervsskoler have en fleksuddannelse.
"Erhvervsskoler og gymnasier vil naturligvis fortsat påtage sig
et ansvar for, at unge, der vil og kan, også selvom de skal have en
hjælpende hånd her og der, oplever succes og lykkes med at
gennemføre deres ungdomsuddannelse," skriver Peter Amstrup, formand
Danske Erhvervsskoler - Lederne, Jens Boe, formand,
Gymnasieskolernes Rektorforening og Lars B. Goldschmidt, direktør
Dansk Industri i en kommentar den 1. oktober i
Jyllands-Posten.
Men i samme åndedrag skriver de tre organisationsrepræsentanter:
"Det er dog erfaringen, at en række unge mangler helt grundlæggende
forudsætninger, der betyder, at de løber fra nederlag til nederlag.
Det er derfor nødvendigt med nye tiltag, så de sidste 20 pct. også
kan gennemføre enten en af de eksisterende ungdomsuddannelser eller
et alternativt tilbud."
En fleksibel ramme
Som særligt opgave nævner de tre forfattere, "… at der i langt
højere grad tages hånd om faglige og sociale problemer inden
starten på ungdomsuddannelserne og ikke på
ungdomsuddannelserne.
Til det formål har de fem forslag. Det ene er
fleksuddannelsen:
"Der skal skabes en robust og gennemskuelig ramme om de mange
tilbud i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser - og
med en incitamentsstruktur, som sikrer, at alle unge får det
tilbud, der bedst ruster dem til et succesfuldt møde med
ungdomsuddannelserne. Rammen skal dække alle tilbud såsom 10.
klasse, efterskoler, frie fagskoler og produktionsskoler. Med en
samlet plan kan de udgøre en fleksibel ramme i det regeringen
kalder fleksuddannelse."
De fire andre forslag er:
• tættere samarbejde mellem kommunerne, Ungdommens
Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne.
• Ansvaret skal entydigt placeres hos kommunerne
• 10. klasse skal omdannes til en egentlig
ungdomsuddannelsesklasse
• Kvaliteten i erhvervsuddannelserne skal løftes