Årets repræsentantskabsmøde i Folkevirke blev afholdt i Kvindernes Hus i København en regnfuld søndag d. 22.april.
Kulturel integration
Formand Annemarie Balle fortalte om Folkevirkes spændende,
europæiske samarbejdsprojekt. CINT samler folkeoplysere fra
Tyrkiet, Spanien, Frankrig, Storbritannien, Polen og Tjekkiet om
arbejdet med at identificere og udbrede gode erfaringer og
arbejdsmetoder til kulturel integration.
Projektet løber over tre år, og Folkevirke har blandt andet
arrangeret en konference om hverdagens demokrati for deltagere fra
de øvrige lande. Det har ogsåinspireret til brug af studiekredse
som arbejdsmetode, hvilket er blevet afprøvet med stor succes af de
øvrige projektdeltagende organisationer.
Direkte demokrati
På repræsentantskabsmødet blev det besluttet, at Folkevirkes
øverst besluttende myndighed fremover skal være et årligt
landsmøde, hvor formand og medlemmer af forretningsudvalget vælges
direkte.
Det er en spændende proces for den over 60-årige organisation at
gå fra en mindre gruppe valgte repræsentanter til et medlemsmøde
med direkte demokrati. De tilstedeværende Folkevirkere ved fulde af
ideer til, hvordan det organisatoriske møde kan få det kulturelle
aspekt, som Folkevirke har i alle aktiviteter.
Der var også enkelte bekymringer for, om medlemmerne vil være
interesserede i denne form for indflydelse, men ændringerne af
vedtægterne blev vedtaget.
På DFS' repræsentantskabsmøde
præsenterede Anne Marie Balle og Jeanne Bau-Madsen det europæiske
projekt om kulturel integration, Folkevirke har deltaget
i.