Ministerbetjeningen på folkeoplysningsområdet bliver ringe og tilfældig, mener forretningsfører i AOF-Danmark, John Meinert Jacobsen. I et debatindlæg foreslår han, at der oprettes folkeoplysningsråd, som ved lov får til opgave at følge folkeoplysningens arbejde med at styrke det aktive medborgerskab.
Af John Meinert Jacobsen
Dengang folkeoplysningen som ressortområde blev flyttet til Ole
Vig som undervisningsminister, skete det med flytning af en hel
afdeling, med en direktør i spidsen. Nu er det rykket tilbage i
kulturministeriet, tilsyneladende kun med to årsværk, hvoraf den
ene alene fremstår som kontaktperson i forhold til
folkeoplysningen.
Det er i øvrigt ikke personer, der tidligere har arbejdet direkte
med folkeoplysningen.
Det ringe ressort udbytte som den radikale kulturminister har fået
ud af denne øvelse har da også bevirket at medarbejderressourcen er
flyttet ind på kontoret for højskoleområdet fremfor at have sit
eget selvstændige felt.
Jeg er bekymret på det politiske niveau, hvor ministerbetjeningen for det vi i dag kalder folkeoplysning, bliver så ringe og ikke mindst tilfældigt, at AOF og andre folkeoplysende organisationers interesser fortsat vil opleve en tilsidesættelse til fordel for andre områder.
Det ærgerlige ved at være flyttet til kulturministeriet er, at den folkeoplysende voksenundervisning, som også er forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning mm., ikke finder en relevant synergi hos kulturministeriet, med det som det ellers har at byde på.
Der var mange problemer med arbejdsprocessen i Folkeoplysningsudvalget i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen, som derfor også har efterladt en lang række uafklarede praktiske problemer omkring fortolkningen af lovgivningen.
Det seneste møde i Dialogforum fandt sted den 20. september 2011, og endte uden egentlige konklusioner. Det efterfølgende møde i Dialogforum er aflyst. Det har i praksis betydet, at alle kommunerne har udformet deres egne folkeoplysningspolitikker, og at vi som interesseorganisationer har måttet yde vejledning til vores medlemsorganisationer helt uden rådgivning eller vejledning fra centralt hold.
Tværtimod, er det eneste reelle resultat fra mødet en lang oversigt over uafklarede problemfelter.
Vi har længe udtrykt bekymringer for de manglende statslige statistiske oplysninger omkring folkeoplysningen, og det var en væsentlig del af begrundelsen for ønsket om oprettelse af et videnscenter på området. Det eneste, vi har hørt efterfølgende, er at sagen indtil videre tilsyneladende er udsat.
Det pauvre resultat på det konkrete område i forbindelse med arbejdet i de indledende arbejdsgrupper, har også efterladt os med en lang række uafklarede sager og manglende løsninger på praktiske og konkrete problemer i de folkeoplysende foreningers daglige arbejde, med rådgivning af vores lokale enheder i kommuner og lokalområder.
Derfor vil jeg fremlægge for ministeren et ønske om oprettelse af et folkeoplysningsråd som ved lov får til opgave at følge folkeoplysningens arbejde med at styrke det aktive medborgerskab. Rådet får dermed også til formål at følge de kommunale folkeoplysningspolitikker og deraf rådgive om god samt inspirerende praksis og politik. Rådet skal vejlede ministeren om behov for lovændringer på folkeoplysningen område, eller tilstødende lovområder som har en relevans i forhold til folkeoplysningens virke.
Såfremt ministeren vil ændre kulturpolitikken således at kulturen igen bliver mere folkeligt forankret, så mener jeg han har et flot projekt med at give folkeoplysningen mere plads og fylde samt tænke i initiativer der konkret kan hjælpe med at udfolde intentionerne i den nye formålsparagraf som folkeoplysningsloven har fået.