Skuffelse over ny folkeoplysningslov

Aftenskolernes økonomi får ikke et løft med den nye folkeoplysningslov. Selv om DFS’ formand pegede på mange andre fremskridt, var skuffelsen blandt deltagerne på DFS’ medlemsmøde om den ny folkeoplysningslov ikke til at tage fejl af.

Af Michael Voss

Det er fint, at vi får mange nye muligheder med den kommende folkeoplysningslov, men hvad nytter det, når vores økonomi bliver dårligere og dårligere. Det var den gennemgående reaktion fra salen, da mellem 50 og 60 folkeoplysere den 1. februar var samlet til DFS-medlemsmøde.

Mens vi venter
Mødet var lagt på denne dato, fordi Undervisningsministeriet havde varslet, at forslaget til ny folkeoplysningslov ville blive offentliggjort ugen før. Folkeoplysningsloven skal revideres på baggrund af arbejdet i regeringens folkeoplysningsudvalg. Men skrivearbejdet i ministeriet er blevet forsinket, så hverken oplægsholdere eller deltagere havde haft mulighed for at se det endelige forslag, da de mødtes i Det Færøske Hus på Vesterbro i København..
Ikke desto mindre påtog Per Paludan Hansen, DFS' formand, og Trine Bendix, DFS' sekretariatsleder at give et billede af, hvordan lovforslaget kommer til at se ud.  Det kunne de gøre på baggrund af arbejdet i udvalget, indledende møder i Undervisningsministeriet og det åbne samråd i Folketingets uddannelsesudvalg, som blev afholdt den 18. januar.
Per Paludan Hansen gennemgik processen frem til lovforslaget, og Trine Bendix fortalte, hvad der vil ske med de 38 anbefalinger fra regeringens folkeoplysningsudvalg.

Stærk bekymring
For mødedeltagerne var det forslag 33 fra udvalget, der var mest opmærksomhed om. Her foreslår udvalget, at der tilføres flere midler til folkeoplysningsområdet. Midlerne skal finansiere, at kommunerne bliver pålagt at støtte aftenskolekurser med mindst 50 %. Pengene skal ifølge udvalget findes ved at nedsætte støtten til VUC's eksamensfrie undervisning.
Men undervisningsminister Tina Nedergaard har klart afvist denne anbefaling, og det ventes derfor ikke, at den indgår i lovforslaget.
Det var denne melding, der fik den ene skoleleder efter den anden til at tage ordet. De udtrykte deres bekymring for fremtidens økonomiske grundlag, fordi kommunerne år for år skærer i støtten. Og de opfordrede kraftigt DFS til at arbejde for alligevel at skaffe flere midler til området - evt. med hjælp af andre modeller end den, regeringens folkeoplysningsudvalg har anbefalet.

Giver ikke op
DFS' formand var helt enig i, at der er et stærkt behov for at forbedre den økonomiske støtte til aftenskolerne. Han opfordrede deltagerne til at give udtryk for deres vurderinger og ønsker i de høringssvar, organisationerne har mulighed for at indsende til Folketinget.
Samtidig opfordrede Per Paludan Hansen deltagerne til at arbejde videre med ideer til andre modeller for højere tilskud, herunder hvordan det kan finansieres.

Bedre muligheder
Samtidig understregede Per Paludan Hansen kraftigt, at der er en stribe andre forslag fra udvalget, som vil give den folkeoplysende voksenundervisning bedre muligheder i fremtiden.
Særlig vægt lagde han på, at kommunerne fremover skal diskutere og vedtage en kommunal folkeoplysningspolitik, og at loven vil komme til at indeholde klare specifikationer - taget direkte fra udvalgets rapport - af, hvilke elementer den kommunale folkeoplysningspolitik skal indeholde.
"Jeg ser det som et vigtigt fremskridt, at disse diskussioner løftes op i kommunalbestyrelserne. Mange steder har det hidtil været gemt væk i folkeoplysningsudvalgene," sagde Per Paludan Hansen.
Også etableringen af et Nationalt Dialogforum og et Nationalt Videncenter for folkeoplysning er efter DFS' opfattelse vigtige fremskridt. Trine Bendix redegjorde for, hvordan det Nationale Dialogforum vil få ansvar for en stor del af udvalgets anbefalinger, som ikke hører direkte til i loven. Hun fortalte også, hvordan DFS er gået ind i arbejdet med at etablere det Nationale Videncenter.

Samarbejde styrker
Et gennemgående budskab fra både Per Paludan Hansen og Trine Bendix var, at den nye lov og de øvrige resultater af arbejdet i regeringens folkeoplysningsudvalg måske ikke garanterer bedre vilkår for folkeoplysningen. Men de giver skoler og organisationer nogle redskaber, de kan bruge i arbejdet for at forbedre forholdene.
"Samarbejde mellem de folkeoplysende skoler i kommunerne er en afgørende forudsætning for, at vi kan udnytte de nye redskaber, ikke mindst den kommunale folkeoplysningspolitik. Det er derfor, at DFS sammen med medlemsorganisationer har iværksat en særlig indsats for at få etableret lokale samråd for folkeoplysningen i hver kommune," forklarede udviklingskonsulent Helle Bjerregaard, DFS.
Hun fortalte kort om erfaringer fra de eksisterende lokale samråd. Derudover præsenterede hun de råd, den hjælp og den støtte til dette arbejde, som DFS og konsulent-arbejdsgruppen kan tilbyde skolerne i arbejdet med lokale samråd.