Skriv folkeoplysningen ind i uddannelsespolitikken

På Folkemødet på Bornholm opfordrede Christine Antorini til, at man udvisker grænserne mellem det formelle uddannelsessystem, voksen- og efteruddannelserne og folkeoplysningen. Venstres Troels Christensen lovede mindre rigid kontrol med den økonomiske støtte til foreninger og folkeoplysning.

Af Michael Voss

"Folkeoplysningen er god til at få fat i folk der, hvor de er. Folkeoplysningen har udviklet en særlig pædagogik. Det ville være spændende, hvis man kunne udnytte det i erhvervsuddannelserne," sagde Socialdemokraternes uddannelsesordfører på et møde om "folkeoplysning og livslang læring - for alle", som det netop etablerede lokale samråd på Bornholm arrangerede. Marianne Jelved, der repræsenterede de Radikale på mødet, protesterede ikke, men hun lagde stor vægt på, folkeoplysningen ikke skal underlægge sig kravet om nytteværdi: "Politikerne skal ikke bestemme," sagde hun.

"Udnyt folkeoplysningens pædagogik i erhvervsuddannelsen," foreslog Christine Antorini

Læring af lyst
Mødet om folkeoplysningen var et af 250 forskellige arrangementer i løbet af fire dages demokrati-festival. På mødet om folkeoplysninge var Venstre repræsenteret med folketingsmedlem Troels Christensen. Derudover talte Michel Steen-Hansen fra Danmarks Biblioteksforening og John Meinert Jacobsen fra AOF-Danmark.
Johanne Schmidt-Nielsen kunne ikke deltage som annonceret, men på et møde om uddannelsespolitik tidligere samme dag forsøgte hun at bringe en af folkeoplysningens kongstanker ind i det formelle uddannelsessystem.
"Nogle gange virker det, som om vi kun uddanner os for at slå kineserne i den globale konkurrence. Vi skal passe på med at vurdere al uddannelse efter, hvordan det afspejler sig på nationalregnskabets bundlinje.
Uddannelse skal bidrage til, at borgerne bliver rustet til at tage del i et aktivt demokrati. Man skal også uddanne sig, fordi man har lyst," sagde Enhedslistens uddannelsesordfører.

Højskoler og frivilligt arbejde

Frank Andersen fortalte om Folk og Forsvars arbejde med at udvikle de frivillige arbejde.

Andre dele af det folkeoplysende arbejde var på dagsordenen i Venstres debattelt, der både inviterede til møder om højskolen og om frivilligt arbejde. Her fik henholdsvis Bertel Haarder og Troels Christensen mulighed for at diskutere med organisationsfolk (Per Paludan Hansen, DFS, Niels Nygaard, DIF, og Frank Andersen, Folk og Forsvar), men også med lokale ildsjæle fra Bornholms Højskole, Kvindekrisecenteret i Rønne og den lokale DGI-afdeling. Med stor entusiasme fortalte skole- og foreningsrepræsentanterne, hvad højskoler og foreningsliv kan bidrage med. De lagde heller ikke skjul på, at de følte sig presset på økonomien - og de gentog det gerne, når politikerne ikke lige fangede den i første omgang.

Afbureaukratisering
Løfter om flere penge til folkeoplysning og foreningsliv var det ikke muligt at vriste ud af de to Venstre-politikere. Til gengæld var der stor opbakning næsten hele teltet rundt til Troels Christensens tilsagn om afbureaukratisering og mindre kontrol med den økonomiske støtte til foreningerne.

Som stifter og aktiv i Rønnes kvindekrisecenter forsøgte Annebeth Runge Gjessing at overbevise Troels Christensen, Venstre, om, at de frivillige skal have bedre vilkår.

"Der må kunne indføres nogle bagatelgrænser for kravene om detaljerede regnskaber og revision," sagde både han og Per Paludan Hansen."Det kan godt være, at der så nogle gange går noget galt, og at der ikke kommer ret meget ud af en bevilling. Men sådan er det jo også med iværksætter-støtte. Der forventer vi jo heller ikke, at alle initiativerne fører til vellykkede virksomheder," sagde Troels Christensen.

Efterskoler, oplysningsforbund og Øko-Net
Fra DFS' medlemskreds kunne man også opleve Bornholms Efterskole, hvis elever dokumenterede folkemødet med deltager-interviews for Bornholms kommune. Øko-Net havde medbragt et par små udgaver af de balanceakt-skulpturer, der står foran Christiansborg for at gøre opmærksom på behovet for uddannelse for bæredygtig udvikling. De lokale LOF- og FOF-afdelinger var gået i partnerskaber med deres moderpartier om informationstelte og debatarrangementer.
Uden for DFS-kredsen var DUF, DGI og DIF til stede med egne arrangementer eller oplægsholdere.